Hveder

Store bededag er en officiel dansk helligdag, og derfor holder KRÆS-bloggen (læs: Redaktøren) fri.

En bededag var oprindeligt en af mange mindre helligdage året igennem, der var særligt tilegnet bod og faste; fx var på landet hver onsdag officiel bededag, hvor folk skulle faste og præsterne bede for fred. Hertil kom en serie bededage ved særlige lejligheder. De blev afskaffet ved Reformationen, men blev i de følgende århundreder indført lidt efter lidt.

I følge min research er særligt to traditioner er knyttet til store bededag og aftenen før.

Mest kendt er skikken med at spise lune hveder storebededagsaften. Baggrunden er, at end ikke bagerne måtte arbejde fra solnedgang aftenen før store bededag og hele den følgende dag. Derfor kom de helligdagen i forkøbet ved at bage ekstra store hvedeknopper dagen før, som folk så kunne købe med hjem til at varme og spise dagen efter. Det blev imidlertid hurtigt til, at hvederne blev spist samme aften – medens de endnu var lune og sprøde.

Den anden tradition, der normalt forbindes med store bededag, er det københavnske borgerskabs skik med at spadsere på byens volde storebededagsaften. Skikken kan føres tilbage til 1700-tallet og siges at være opstået på grund af det vellydende klokkespil fra Frue Kirke, der lokkede københavnerne ud for at spadsere og nyde de nyudsprungne, forårsgrønne linde– og kastanjetræer. Borgerskabets forkærlighed for denne skik var angiveligt medvirkende til, at helligdagsreformkommissionen ikke turde foreslå at sløjfe store bededag ved helligdagsreformen i 1770, idet enevældens konger var afhængig af borgerskabets velvilje.

Så idag vil jeg gå mig en lang tur på voldene og spise en masse hveder.