Jeg vil forsøge at belyse et emne, som vedrører alle og som de færreste ønsker at skulle forholde sig mere end højst nødvendigt til – nemlig, MOMS og afregningsreglerne for moms.

Jeg vil ryste posen og blande det hele med lidt politik – sådan!

Hvis du hellere vil læse, hvorfor dine kunder ikke gennemfører købet på din webshop,  så har jeg fuld forståelse herfor – men for de nysgerrige,  er der lidt at tænke over i nedenstående.

Pr. 01.01.14 trådte der en del nye regler i kraft omkring momsafregning; Der er fx blevet skruet på beløbsgrænser og betalingsdatoer. Alt sammen som en del af en vækstpakke der blev vedtaget i midten af 2013.

Generelt er det et positivt tiltag og for mange virksomheder kan det have en meget positiv effekt – det er jeg helt med på.

Men, men, men skeptikeren i mig tænker også; Udskyder eller ligefrem udvider det ikke udfordringen med momsskyldnere, således at der nu vil gå endnu længere tid, før de bliver stoppet – og et større skyldsbeløb dermed når at blive akkumuleret?

 

Illustration-af-mand-og-stumtjener

 

Men inden mine dommedags teorier får frit løb – så lad os lige ridse op, hvad der egentligt kommer til at ske.

Nye beløbsgrænser og betalingsdatoer

Betalingsfristen for kvartals-moms ændres dvs. at indberetningen af 1. kvartal 2014 ikke længere indberettes efter 40 dage, men efter 60 dage. Så i stedet for at 1. kvartal  indberettes 12. maj 2014 (10. maj er en lørdag), så skal der nu først indberettes 2. juni 2014 (1. juni er en søndag).

Alt i alt får man 20 dage mere, før momsen skal indberettes og betales. Det giver større mulighed for at flere kunder når indbetalingen.

Min indre skeptiker har nej-hatten på og peger på et scenarie, hvor de ekstra dage blot giver mulighed for at flere kunder, hvis faktura vedrører næste kvartal, har betalt deres faktura og derved finansierer forrige kvartals moms.

Eksempel:

Kunde som er faktureret d. 1. 4.  – betaler inden betalingsfristen for 1. kvartal
Disse penge bliver nu brugt til momsen for 1. kvartal, selvom de egentligt vedrører næste 2. kvartal.

Selvfølgelig er der et naturligt cashflow, men det kan godt blive et skråplan.

Derudover kan det være en fristelse for mange at have denne likviditet, og en betaling så langt fremme i tiden kan hurtigt blive glemt.

Alt i alt, kan der altså gå længere tid, før man opdager at ens likviditet ikke kan holde til at drive virksomhed på det niveau man nu gør og derved får man måske heller ikke foretaget rettidige tiltag.

Det samme er tilfældet i 2015, hvor der ændres på, hvornår man går fra halvårsmoms til kvartalsmoms.

I dag skal man have en omsætning over 1 mio. kroner. Dette hæves i 2015 til 5 mio. kroner og  det betyder faktisk at disse virksomheder får forlænget betalingsfristen med, i gennemsnit, 64 dage.
Disse ændringer får mine dommedagsteorier til at blusse op – upåagtet at der faktisk er en gruppe virksomheder, som får forbedret deres betalingsfrister helt enormt.

Trappetrinene for betaling af moms

illustration-momsstigninger

Som det fremgår af ovenstående, er der et KÆMPE spring  fra mindre virksomhed op til det punkt, hvor en virksomhed anses som stor og derved skal afregne månedsvist.

Denne gruppe af virksomheder, er jeg  ikke helt så nervøs for. De er nemlig allerede i gang med et større og meget stærkt opdateret bogholderi og de er vant til at afregne månedsvist. Det betyder at de erfaringsmæssigt har en struktur, der sagtens kan håndtere dette og fortsat bevare overblikket.

Hvis vi kigger på tallene (fra 2012) i e-conomic,  så vil det være ca. 2% af vores kundedatabase, der går fra måneds-moms til kvartals-moms og 33% som går fra kvartals til halvårs-moms. Tallene afspejler selvfølgelig det segment, vi, hos e-conomic, primært henvender os til, men jeg mener godt, at vi kan bruge det som en lille rettesnor. Der er altså tale om en mindre andel af virksomheder, som går fra måned til kvartal og en ordentlig røvfuld som går fra kvartal til halvår.

Så en masse af de virksomheder som potentielt kunne være i farezonen, får nu længere tid til at skabe rod. Hvis jeg fjerner dommedagshatten, kan jeg sagtens se at en øget likviditet  gavner samfundet på flere parametre og vil øge købelysten hos virksomhederne og derved forhåbentligt sikre flere arbejdspladser.

Men hvad tror du?  Skal der, ved siden af den store ja-hat, være en lille plads til dommedagshatten eller er jeg bare blevet gammel og kynisk?