Det er ingen hemmelighed, at Google bruger over 200 ranking faktorer, når søgemaskinen skal rangere hjemmesider på internettet. Gode placeringer i søgeresultaterne er alfa og omega, hvis du vil have succes med din forretning.

Listen er rigtig lang, og nogle af de nævnte faktorer er ikke bevidste, nogle er kontroversielle og endelig er der nogle, som direkte er afgørende for din hjemmesides placering.

Men hvilke af Googles ranking faktorer er de vigtigste, og hvilke burde du fokusere på?

Jeg har skrevet dette indlæg, der viser dig de top 7 vigtigste faktorer. Samtidig vil du finde et call to action råd, som sikrer, at du med det samme kan komme i gang med at optimere.

Googles_7_vigtigste_ranking_faktorer

Søgeord i begyndelsen af din titel tag

Ifølge SEOMoz data er det bevidst, at Google vægter søgeord mere, når de finder sted i begyndelsen af en titel tag end i enden af en titel tag. Dette sender altså et stærkt signal til Google om, at du gerne vil findes på dette søgeord.

Et eksempel kunne være, at du gerne vil ranke på ”bedste opskrifter”, og du har muligheden for at vælge mellem:

Titel tag version 1: ”Bedste opskrifter på nettet – Find dem alle her”
Titel tag version 2: ”Stor oversigt over bedste opskrifter på nettet”

Google vil altså se version 1 værende mere relevant for emnet ”bedste opskrifter”.

Call to action råd: Sørg for at inkludere dit vigtigste søgeord i begyndelsen af alle dine titel tags.

Mængden af tekstindhold spiller en rolle

Der er lavet mange studierom, hvorvidt mængden af tekstindhold har en betydning for en hjemmesides position på Google.

graf

Ovenstående undersøgelse viser, at der er korrelation mellem mængden af tekst og placeringer på Google.

De top 10 placeringer har en gennemsnitlig tekstlængde på 2000 ord.

Call to action råd: Skriv mindst 1000 ord til de sider, som du gerne vil have til at ranke. Jo mere jo bedre, så længe at du sørger for at din tekster er brugbare for læserne.

Din hjemmesides hastighed

Hastighed er en af de faktorer, som Google direkte har udtalt sig om.

Det ser vi sjældent, og derfor skal du tage det alvorligt.

Hvor hurtig er din hjemmeside? Det kan du teste på Googles Pagespeed Insights.

Call to action råd: Brug Googles Pagespeed Insights til at blive klogere på din hjemmesides hastighed.

Bruger du WordPress som platform, kan du med fordel installere W3 Total Cache og WP Smush It til optimering. Det kan du læse mere om i denne guide om hjemmesidehastighed.

Positionen af dine vigtige søgeord
Når du skal have en landingsside til at ranke, skal du sørge for, at det vigtigste søgeord er strategisk placeret. På den måde ved Google, at din udvalgte landingsside omhandler et bestemt emne/søgeord.

Vær dog opmærksom på at du ikke må overoptimere og skrive dit søgeord igen og igen, uden det giver mening.

Call to action råd: Inkluder dit søgeord i begyndelsen af dit titel tag i de 100 første ord af din tekst og i en H2 og H3 tag.

Din hjemmesides autoritet

Når Google skal ranke en hjemmeside, kigger søgemaskinen på domænets autoritet.

Det er bl.a. en af grundene til, at hjemmesider som Amazon og Youtube ranker på så mange ting. Du kan undersøge dit domænes autoritet her.

 

Call to action råd: Du skal i gang med at skaffe relevante links til din hjemmeside. Disse links skal komme fra andre hjemmesider indenfor din niche.

Et eksempel kunne være, at du har en fitnessblog. Til din blog kan du med fordel række ud til hjemmesider om sundhed og helse.

Men hvordan finder du en årsag til, at de skal linke ud til dig?

Kære læser. I dag er du heldig. Jeg har besluttet at dele en af mine absolut mest effektive linkbuildinghemmeligheder. Det er faktisk så hemmeligt, at jeg ikke har fortalt andre om det.

Jeg ejer selv en erotisk netbutik, og i denne niche kan det være en udfordring at få de gode links uden at virke alt for kommerciel. Så snart medierne eller andre hjemmesider lugter, at der er tale om en webshop, er de hurtige til at sige nej.

Derfor har jeg lavet en ting, som de har svært ved at sige nej til.

Jeg har stiftet et officielt legat, som går til en uddannelse. D

er er faktisk en uddannelse, som er relevant indenfor min niche, nemlig sexologuddannelsen. Legatet er på 10.000 kr. og går til en studerende, som gerne vil uddanne sig til sexolog.

Det er det første legat af sin slags, og derfor er det en god nyhed. Det har bl.a. fået omtale i nogle af landets største aviser som EB.dk og Metroexpress.dk.

Endvidere er legatet blevet optaget i Den Store Danske Encyklopædi. Det er altså nogle af de bedste links overhovedet, eftersom det går til en god sag og ikke handler direkte om din hjemmeside.

Dette betyder, at langt de fleste, du kontakter, gerne vil linke ud til det.

Det var så lidt.

Bounce rate – hold det nede

Hvad sker der, når dine besøgende lander på din hjemmeside?

Bliver de hængende og besøger andre undersider, eller hopper de hurtigt tilbage til søgeresultaterne?

Google holder ekstra øje med dine besøgendes adfærd. Den mængde tid, de bruger på din hjemmeside, er vigtig i forhold til dine rankings.

Jo mere tid de bruger hos dig, jo bedre vil det være for dine placeringer.

Call to action råd: 9,9 ud af 10 hjemmesider bruger Google Analytics. Hop ind og find ud af, hvad din bounce rate er. Jo højere din bounce rate er, jo mindre godt er det. Installer dette heatmap tool og find ud af, hvorfor dine besøgende forlader din hjemmeside. Gode og informative tekster er altid et godt udgangspunkt for en lav bounce rate.

 

Har din hjemmeside et responsiv design?

Mere end halvdelen af internettets trafik kommer nu fra en mobilenhed. Officielle Google repræsentanter har udtalt, at de foretrækker responsiv design kontra et separat mobilt website (kilde).

illustration

En hurtig mobilvenlig hjemmeside kan give dig højere rankings, når folk søger fra deres mobiltelefoner.

Call to action råd:Sørg for at din hjemmeside loader hurtigt for mobilenheder. Du kan med fordel undersøge dette på GooglePagespeed Insights.