Det første halve år som selvstændig, havde jeg kontor derhjemme. Jeg synes, det gik fint, og jeg følte mig åh så produktiv. Der gik dog ikke længe før, at jeg måtte tage et ærligt kig på mine arbejdsvaner.

illustration-af-mand-der-arbejder-og -vasker-toej

Overspringshandlingerne stod i kø

Jeg satte mig for, at jeg i tre dage ville skrive ned, hvad jeg helt konkret nåede at lave, imens jeg arbejdede derhjemme og resultaterne var chokerende.

Det vidste sig at størstedelen af min tid gik med husligt arbejde, gå med hunden, en løbetur osv. Alle de der overspringshandlinger, som var belejlige at have inden for rækkevidde, hvis der var en arbejdsopgave, som jeg ikke lige gad.

Jeg kunne ikke adskille privatliv og arbejdsliv

En anden rigtig ærgerlig konsekvens, det havde for mig at arbejde hjemme, var at jeg ikke kunne adskille mit privatliv og mit arbejdsliv. Det flød sammen og pludselig følte jeg, at jeg altid var på arbejde og aldrig havde fri, hvilket bestemt ikke var særlig rart.

Produktiviteten steg ca. 70 %, da jeg startede et kontorfællesskab op

Jeg besluttede mig for, at det ikke kunne fortsætte på den måde, og valgte derfor at starte et kontorfællesskab op. Jeg startede faktisk med at undersøge andre kontorfællesskaber, men kunne ikke finde noget, hvor jeg fandt den gode energi, jeg søgte. Derfor valgte jeg at starte mit eget kontorfællesskab i Glostrup.

Allerede på den første uge nåede jeg mere, end jeg havde nået på en måned derhjemme. Jeg kunne nu pludselig ikke løbe en hurtig tur, kæle med hunden eller stå med snotten inde i mit køleskab. Dvs. at nu gik min tid og min energi til min virksomhed og ikke alt muligt andet.

For nogen fungerer hjemmekontor for andre gør det ikke. Hvem er du af dem?

Jeg skal være ærlig at sige, at jeg har mødt nogle få mennesker, der har været disciplinerede nok til at få det til at fungere med hjemmekontor, men det er mere undtagelsen, end det er reglen. Størstedelen af de selvstændige, jeg har mødt, ender i det samme, som da jeg startede ud. Nemlig at overspringshandlingerne fylder for meget og produktiviteten er lav.

Lad mig gerne høre dine erfaringer

Jeg vil super gerne høre, hvilke erfaringer du har med netop dette. Arbejder du hjemme eller sidder du på et kontor ude i byen?

Uanset så ønsker jeg dig en produktiv skøn dag!