Nystartede og iværksættere er typisk set en selvsikker flok mennesker med en reel passion for at tale om deres idéer. Men det at kunne omsætte sin idé og passion til en salgstale og holde den foran kunder, investorer eller eventuelle samarbejdspartnere kan være en stor udfordring.

Salgstaler er nok den mest skræmmende del af opstartsfasen, fordi ens mission og vision bliver vurderet af kritiske øjne, og kan være med til at bestemme investerings- og fremtidsmulighederne for din virksomhed.

genial_salgtale

Ingen flugt: Salgstalen skal holdes

Du er nødt til at gøre det, medmindre du har nogle vidunderlige rige venner – alle de rigtige steder. Det bliver dog meget lettere, når du har skabt en enkel opbygning og et klart fokus. Det er vigtigt, at din salgstale tilbyder en struktureret gennemgang af din vision. Du må ikke være i tvivl om, hvor du skal starte og slutte din salgstale, derfor er her et eksempel på, hvordan du kan planlægge en salgstale med gennemslagskraft.

1. Skab overblik

Start din salgstale med en kort sammenfatning af dit projekt, hvor du max. bruger 30 sekunder på at skabe interesse for din ide. Erfarne virksomheder og investorer vil sortere de dårlige ideer fra indenfor det første minut, så holde det enkelt og fængslende, mens du besvarer følgende spørgsmål.
Vi løser [problem] ved at give [fordel], for at hjælpe [målgruppe] udrette [målgruppens mål]. Vi tjener penge ved at opkræve [kunderne] for at få [gavn].

2. Problemet

“Problemet” er dit vigtigste aktiv, så det er afgørende at få investoren/virksomheden til at forstå, hvorfor dette er et vigtigt problem at løse samt betydningen af dette for målgruppen. Det kan være en fordel at tage visuelle hjælpemidler, storytelling eller markedsundersøgelser i brug f.eks. et uddrag af målgruppens personlige erfaringer. Gør det kortfattet og med fokus på målgruppen. Overfyld ikke dine investorer med information, men sørg for at de kan relatere til dette problem og forstår at ingen kan løse problemet på en effektiv måde på nuværende tidspunkt.

3. Hvordan vil du forbedre verden?

Forklar nu, hvordan du vil løse problemet. Her mister mange iværksættere deres fokus og salgstalen bliver alt for teknisk. Tænk i stedet på at formidle, hvordan verden vil se ud efter din løsning gennemføres: Er alle glade? Hvis du har et design-baseret produkt, så præsenter en demo, men sørg for at den ikke er lang og kompliceret.
HUSK at dobbelt-tjekke om demoen virker.

4. Indtægter

Det største punkt på dagsordenen er: Hvordan du vil tjene penge? Vil der være tilbagevendende indtægter eller handler det om engangsbeløb? Fast prisfastsættelse eller dynamisk prissætning? Forståeligt nok er dette et af de vigtigste punkter for en investor. Lad være med at præsentere 50 forskellige indtægtskilder, fokuser på den mest indbringende. Når denne indtægtskilde er gennemtænkt kan du tilføje den næststørste indtægtskilde.

5. Konkurrenter

Medmindre du har en helt enestående ide, lurer der nok nogle konkurrenter på dit marked. Det betyder, at du er nødt til at vise en investor, hvorfor du er Batman og dine konkurrenter bare er almindelige mennesker med mindre seje kapper på. Hvad gør du anderledes? Hvordan adskiller din løsning sig fra andre muligheder? Fremhæv dig selv – men IKKE på bekostning af dine konkurrenter. En Investorer ønsker ikke, at høre dig kritisere konkurrenter, som kan hjælpe til at udvide den samlede markedsefterspørgsel. De ønsker at vide, hvorfor dit produkt bedst og derfor vil være førende.

6. GO-TO markedsstrategi

Hvad har du gjort for at vinde nye kunder, og hvordan vil det udvikle sig over tid? Hvad er din model for vækst og hvordan vil du anvende denne model, når du træder ind på nye markeder? Mange nystartede virksomheder mislykkes pga. en dårlig markedsstrategi, så dette kan være et springende punkt. Sørg for at have indgående kendskab til dit marked og detaljerede markedsstrategi.

7. Fremskrivninger

Fortæl dernæst om dine nuværende aktiviteter, historik og forventninger til fremtiden. Hvad har du opnået hidtil? Hvilke indtægter genererer du? Hvem er dine største kunder? Har du absolut ingen informationer at basere fremtidige fremskrivninger på, så basér det på branchestandarder samt veldokumenterede og intelligente hypoteser.

8. Behov

Afslut sin salgstale med at beskrive hvad du har brug for, for at være i stand til at realisere dit projekt? Hvad har du brug for, som du i øjeblikket ikke har, og hvorfor? Definer præcist, hvad du søger, og forklar i detaljer, hvordan midlerne skal fordeles. Vær præcis og ikke tvetydig omkring den investering eller det samarbejde som du søger.
Forhåbentlig vil denne guide hjælpe dig til at planlægge en genial salgstale. Lad ikke din gode idé blive over