Dette indlæg er til dig, der skal igang med at lave din første Leverandør-faktura. Her forklarer jeg: Hvordan en faktura Leverandør-oprettes i e-conomic. Jeg har taget udgangspunkt i e-conomic, fordi jeg arbejder med programmet dagligt – men det meste kan overføres til andre regnskabsprogrammer.

Vi kender det alle sammen – hvis der skal penge i kassen kræver det også at vi bruger penge. Hvor øv det end lyder.

Du har nu været ude og handle og der ligger en regning på dit bord. Det er dit første indkøb og det skal nu registreres i din bogføring. Men hvordan er det nu lige, at dette gøres?

leverandørFaktura

Opret din Leverandør

Det du skal til at lave nu, er en leverandør-faktura og din første udgift vil derfor blive bogført. Det første du skal gøre er, at oprette din leverandør. Dette gør du, ved at gå i regnskab og derefter i ‘søgning og lister’ i venstremenuen.  Her finder du menupunktet ‘leverandør’. Du trykker her og derefter på ‘opret leverandør’. Du skal blot udfylde  de fortrykte leverandør-oplysningerne og så er du klar til at oprette din leverandør-faktura.

Leverandør-faktura

Nu skal du finde menupunktet ‘regnskab’ og derefter gå ind i den kladde, som du benytter til bogføring. Du trykker på ny postering, og så går vi i gang. Det allerførste du gør, er at vælge faktura type dvs.  leverandør-faktura.  Nu vil du se at udfyldningsfelterne ændrer sig, og det er fordi systemet nu ved helt præcist, hvad du er ved at lave.

Det næste du skal udfylde er bilagsnummer og datoen der står på den leverandør-faktura du har modtaget.  Som det næste skal du udfylde faktura-nummeret. Her kan du skrive det nummer, der fremkommer af din faktura, dette bruges til senere udligning, som jeg vil fortælle mere om, under leverandør-betaling. Du taster herefter det leverandør-nummer, du har givet den ved oprettelsen, kan du ikke lige huske det, kan du trykke på det lille ikon i feltet.

Du sørger for den står i kredit og indsætter nu beløbet der fremgår af fakturaen. Det sidste du nu skal inden du kan trykke gem er at indsætte den konto i kontoplanen, hvor din omkostning skal bogføres. Kan du ikke lige huske kontonummeret, så tryk på det lille ikon i boksen.

Det sidste du skal påføre er en tekst, der beskriver posteringen enten ved navn eller hvad du har købt. Du kan også her vælge at opsætte et dynamisk felt, så programmet selv udfylder leverandør-navn, leverandør-nummer og leverandør-faktura-nummer.

Dette gøres inden under ‘andre muligheder’ og  herunder ‘opsætning af kassekladde’. Her kan du ved at trykke på den der hedder automatisk tekst indsætte de dynamiske felter du ønsker.

Vi vender tilbage til posteringen. Du trykker nu på gem og du har nu lavet din første leverandør-faktura. Nu kan du trykke bogfør posteringer, og den vil nu fremgå, som en skyldig saldo nede på din leverandør konto i balancen. Så er det bare om at komme i gang med at bogføre dine leverandør-fakturaer. Har du brug for mere hjælp evt. en video – kan du klikke her.

Som dit øje vil se, er der nogle ting jeg her ikke har forklaret om, det vil jeg vende tilbage til i en senere artikel.

Psst…. I e-conomic kan man overføre sine betalingsoplysninger på leverandøren til sin bank, så du ikke skal skrive dem derovre også.