Så blev det min tur til at tage et emne op på KRÆS – det er lidt med nervøse træk, at jeg har valgt et emne. Hvor starter man?  Hvor sætter man barren? og hvad fanden er egentligt interessant?

Efter en del overvejelser og lidt tilfældig udflydende tankestrøm samt synet af en flyttebil der ankom ved et kontorfællesskab, faldt valget på: Afskrivningsloven og den dejlige bastard som har gemt sig heri – indretning af lejede lokaler.

Hvordan nogen kan finde det spændende og sjovt, kan være svært at forstå – det kan loven generelt set også. Det er alle de “hvad–nu–hvis’er”, krydsreferencer og smuthuller som loven indeholder, der gør lovgivning interessant.

Så altså: Afskrivningsloven

Lad os lige få skurvogn/kantine/kaffeautomat-blærerøvs-info’en på plads; Når man indretter lejede lokaler styres rettighederne til afskrivning herpå af Afskrivningslovens §39.

Der er afstikkere herfra, men det hele rodfæstes i denne paragraf – og så er det hermed slut med lovting.

Grøn flyttebil med x logo på

Der er mange regler man skal have styr på under flytning af virksomhed

Det er der af en simpel grund: Detaljerne. Grundtanken med indretning af lejede lokaler er den samme som med fx. en bil eller en dyr printer – nemlig 20% afskrivning om året i 5 år.

Relativt simpelt, det er jo præcis som med alle andre aktiver.

Her bliver det med detaljerne  interessante.  Derfor får I lige et hurtigt oprids af de væsentligste detaljer:

  • Lejekontraktens udformning
  • Fraflytning
  • Bestemmende indflydelse/interesseforbundne parter

Lejekontraktens udformning

Så tænker du nok; Hvordan i alverden kan lejekontrakten have noget at gøre med mine aktiver?

Det kan den, fordi loven har den lille detalje, at såfremt din lejekontrakt er tidsbegrænset, skal indretning af lejede lokaler afskrives over kontraktens løbetid.

Så indretning af lejede lokaler, i et lejemål med en lejekontrakt som udløber efter 10 år, vil maksimalt tillade en afskrivning på 10% om året. Desto længere ind i kontrakten man kommer des højere bliver denne procentsats. Det er ren matematik – dog med en begrænsning omkring de 5 år – altså 20% – de er minimumsgrænsen.

Pludselig påvirker kontraktens udformning altså afskrivningsprocenten. Det betyder, at du skal være ekstra opmærksom, inden du begynder at afskrive.

Samtidig er der, og hold nu fast,  en lille detalje i detaljen: Hvis du har en fra udlejers side uopsigelig lejekontrakt, skal sagen behandles, som om du var ejer af bygningen – og der er loven endnu mere restriktiv.

Fraflytning

Hvorfor bliver fraflytning pludselig relevant? Det gør det såmænd fordi loven direkte siger at man ikke kan afskrive i fraflytningsåret. Bum – case closed.

Bestemmende indflydelse/Interesseforbundne parter

Nu er vi ved den detalje, jeg indledningsvist blev inspireret af – og som dukkede op i mit hoved ved synet af den tidligere omtalte flyttebil og dens ankomst ved kontorfællesskabet.

Hvorfor vil nogen måske spørge – og til de nysgerrige kan jeg afsløre, at det var et navn som lokkede tankerne frem. Kontorfællesskabet hedder nemlig: Kontorlejligheder ved XXXXXXXX ApS. Flyttebilen var fulgt af en bil med logo på siden. Bilen var fra firmaet XXXXXXXX bogføring ApS. (XXXXXXXX var et meget særpræget efternavn).

Så kom erhvervsskaden til udtryk!  Hvis den unge m/k som var i gang med at indrette et kontor i et kontorfællesskab, hvor enten en interesseforbunden part (familie er ALTID interesseforbunden) eller han/hun selv eller en af førnævnte har bestemmende indflydelse over den som udlejer lejemålet, så regulerer loven således, at man skal afskrive som om man selv ejede bygningen.

Så sagt på en anden måde; Loven tager højde for at man ikke skal kunne omgå afskrivningsreglerne for indretning af kontor, installationer mv.  – ved at leje ud til sig selv eller en nærtstående.

Lad os lige tage en kort opsummering:

  • Lejekontraktens udformning påvirker afskrivningen
  • Man kan ikke afskrive i fraflytningsåret
  • Man kan ikke omgå afskrivningsloven ved at leje ud til sig selv eller bekendte

 

Som I kan se,  er det altså ikke altid lige til, men hvis man tager højde for de små detaljer, fanger man hurtigt det store billede.