Overskriften i dette blogindlæg giver nok rimelig meget sig selv. Er det muligt at starte sit eget hashtag på Twitter? Kommer folk til at følge med i det hashtag, bidrage til det eller bliver det bare som at råbe højt ud i et rum, hvor der ikke er andre?

Jeg har netop i forbindelse med lancering af mit nye web- og marketingbureau prøvet netop dette. Jeg synes der manglede et hashtag, der samlede Tweets omkring markedsføring i Danmark. Jeg lagde derfor følgende Tweet ud, hvor jeg spurgte, om der var nogle, der havde et godt bud på et hashtag, der kunne bruges til markedsføring i Danmark.

Se nedenfor:

Hashtags på Twitter

Det endte med, at Anders Mikkelsen samlede Tweetet op og tog det videre. Andre kom ind over med gode råd til os. Det første hashtag var #marketingdk, men dette virkede for langt, så vi forkortede det til #markdk. Anders, som jeg ikke kendte i forvejen, var med på, at vi skulle prøve at få dette hashtag spredt. Dejligt, allerede nu var der en anden med på den.

Hvordan får man spredt det nye hashtag?

Dette er jo det helt store spørgsmål. Og vel nok den største udfordring her.

Jeg startede med at lægge en strategi for, hvad der skulle være på dette hashtag, hvem der skulle bidrage til det og hvordan jeg skulle prøve at få dette til at være en integreret del af Twitter-brugernes tankegang.

Først og fremmest, så skulle jeg selv stå for at lave en masse indhold, der skulle deles via dette nye hashtag. Samtidig skulle jeg dele relevante Tweets på netop dette hashtag. Jeg ville ligeledes retweete med #markdk på de Tweets, der omhandlede markedsføring i Danmark, men hvor der ikke var brugt dette hashtag.

Her kan du se et eksempel på, hvordan jeg brugte #markdk og retweetede andres indhold:

hashtag-twitter-blog2hashtag-twitter-blog3

Og hvad skete der så..?

Stille og roligt er der brugere på Twitter, der er begyndt at bruge det nye hashtag. Det kræver sindssygt meget arbejde, men der er så småt begyndt at komme lidt indhold.

Jeg har flere gange om ugen lagt indhold på #markdk. Enten ved at dele eget indhold, relevante artikler eller retweete andre brugeres indhold.

Især har jeg prøvet at gøre det med indhold hos nogle af de lidt større brugere på Twitter. Taktikken med dette er selvfølgelig, at hvis de begynder at bruge hashtagget, så vil det komme ud til deres store følger-base.

Her er nogle af de Tweeps, der har taget hashtagget til sig og lavet indhold på det:

hashtag-twitter-blog4

hashtag-twitter-blog5hashtag-twitter-blog6

Det går langsomt. Men det går fremad. Så jeg fortsætter i jagten efter et nyt stort hashtag, der rammer alle marketers i Danmark.