For et par måneders tid siden læste jeg dette indlæg, skrevet af Soulaima Gourani, en kvinde som jeg har stor respekt for. I sit indlæg fortæller Soulaima om sine hårde opvækstvilkår, og hvordan disse har gjort hende til ”lidt af en hård banan”.

Som en direkte modsætning til verdens hårde bananer, har Soulaimas indlæg skabt et personligt behov for at dele mine tanker omkring ”det at være følsom”, samt hvordan dette ofte forveksles med ”det at være svag” – især i arbejdsland.

  håndtegnet banan og en grædende vatrondel

Hvis jeg skal følge Soulaimas retorik, er jeg vist lidt af en vatrondel. Jeg hører nemlig til de 15-20 procent af den danske befolkning, der kan betegnes som særligt sensitive (ikke svage).

Hvad er øget sensitivitet?

Øget sensitivitet er ofte medfødt og dermed biologisk betinget. Følelsen af at være anderledes går derfor ofte tilbage til den tidlige barndom. Fænomenet kan faktisk studeres neurobiologisk via hjernescanninger, hvor man, hos særligt sensitive, vil kunne iagttage en større aktivitet i de områder af hjernen, som registrerer detaljer.

Som barn følte jeg fx alting meget dybt og blev følelsesmæssigt påvirket af de følelser og handlinger, som omgav mig. Jeg kæmpede ofte med forskellene mellem, hvordan folk handlede og min oplevelse af deres bagvedliggende følelser og motiver.

Hvis man er født som særligt sensitiv, kan man ikke fjerne sensitiviteten. Den er indlejret i ens nervesystem. Det betyder også, at ydre omstændigheder såsom en hård opvækst og trænge kår ikke hærder særligt sensitive mennesker. Selvfølgelig udvikler man nogle handlestrategier, men ’styrke og hårdhed’ er ligesom ’følsomhed og svaghed’ – ikke logisk forbundne i min verden.

Følsomhed og svaghed

Det at være særligt sensitiv har forskellige styrker og svagheder – i uens kulturer og miljøer. De fleste særligt sensitive mennesker prioriterer visdom, fordybelse og næstekærlighed højt. I omgivelser, hvor man skal ‘bruge spidse albuer’ og ”ikke være så følsomme”, kan man som ’særligt sensitiv’ let føle sig forkert.
Jeg er fx bevidst om at være ’en pleaser’. Jeg skaber bedre resultater efter et anerkendende skulderklap og anspores ikke til kraftpræstationer af et spark i rumpetten – det behøves iøvrigt heller ikke; Jeg er ret god til at sparke mig selv.

Betyder det, at jeg ikke kan træffe svære beslutninger? Eller drive en selvstændig virksomhed med succes? Betyder det, at jeg sidder som en føle-plante og tuder i hjørnerne dagligt? Betyder det, at følsomme mennesker skal lære at være hårde? Betyder det, at jeg har flere sygedage?

Svaret er et rungende NEJ.

Lad os lige slå det fast: At være følsom er det samme som at være fintfølende. Det handler altså om, hvordan man oplever verden og ikke nødvendigvis om, hvordan man handler på sine følelser.

Adjektivet ’svag’ henviser til en tilstand af sygdom eller manglen på muskelmasse. Det kan også bruges i forbindelse med at være for eftergivende. Derudover er svag et tillægsord, der mest af alt knytter sig til ord som fx belysning, lyde og alkohol.

Ingen steder kædes følsomhed sammen med manglende drive eller evner udi kritisk stillingtagen. Det gør svaghed egentligt heller ikke – medmindre vi taler sygdom.

Det får mig til at tænke: Hvornår det mon er blevet svagt at være syg? Hvornår er sygdom blevet en undskyldning? Og hvor syg skal man være før det er acceptabelt at melde sig syg? Her henviser jeg selvfølgelig til også følgende udtalelse fra Soulaima:

Så ja, når du ringer for 2. gang i denne uge og melder dig syg så forvent ikke min medlidenhed!
Har DU lidt ondt af dig selv

haandtegnet-vatrondel-i-en-seng-med-gammel-telefon

Jeg tror heller ikke, at man kommer sovende til succes. Jeg er absolut ikke fan af pjækkesyge – som ikke bare er dårlig stil overfor arbejdsgiver, men også overfor ens kollegaer. Til gengæld er jeg stor modstander af en forudindtaget holdning om, at ”man nok ikke er rigtigt syg” eller at ”man ikke kan blive rigtig syg to gange i træk”.

Holdninger som denne er, i min mening, med til at stigmatisere sygdomme som depression og kan endda være en medskabende faktor. Især hvis man ikke tør tale med sin chef om sit helbred, endsige bede om tid til at komme på fode igen, af frygt for at blive stemplet.

Hvad er det for et samfund, vi skaber?

Der er mange måder at begå sig i verden og drive forretning på: Man kan bruge albuerne og mase sig frem i køen, eller man kan bruge ventetiden på at skabe positive relationer.

Problemerne opstår i min optik, når alle synkron-spidser albuerne og gør sig klar til kamp. Hvor er det trættende at skulle være med til at skabe en iværksætterkultur, hvor kun de stærkeste overlever – og muligvis ikke de bedste ideer.

Jeg vil ikke frem i verden, fordi jeg råber højest, men udelukker det, at jeg vil eller kan komme frem i verden?

Skru ned for attituden og op for positiviteten.

haandtegnet-banan-der-danser-med-en-vatrondel

Det handler om at flytte sit fokus fra sig selv og sin personlige mission og i stedet tilføje værdi til andre. Det er ikke kun en god måde at leve livet på, men det kan også være meget indbringende.

Det centrale ord i denne sammenhæng er ’værdi’ dvs. ikke som i hårde kontanter, men som i ’værdi’ udover prisen. Det er centralt at indse: At pris og værdi er to forskellige ting. Pris opgøres i kroner og ører, mens værdi er de ønsker, du opfylder for en potentiel kunde fx at få mere tid eller gode oplevelser.

Jeg tror, at ens indkomst og indflydelse bestemmes af, hvor meget man lader andres interesser komme i første række. Den gyldne regel for virksomheder må vel være: At folk ønsker at lave forretning med og henvise til virksomheder, de har tillid til. Der er ingen hurtigere, mere kraftfuld eller effektiv metode til at fremkalde disse følelser hos andre end ved at fokusere på at sætte deres interesser først.haandtegnet-paere-med-mexikaner-hat

Det handler ikke kun om at være sød og rar, – det handler om at være autentisk. Folk kan i reglen mærke forskel på omsorgsfuldhed og foregivet oprigtighed.

Når man kigger på mennesker, der har succes på lang sigt – både økonomisk og i deres personlige liv, ser man ofte at disse mennesker baserer deres virksomheder på ærlighed, integritet, ydmyghed, positivitet, og at de forsøger at tilføre værdi til alle de forhold, hvori de er involverede.

Så fra en vatrondel til en anden; Du er ikke alene. Og fra en vatrondel til hårde bananer: I er heller ikke alene.