Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide mine børn.
Jeg synes bare nogle gange, de er helt vildt irriterende.
Især de dage, hvor jeg prøver at arbejde derhjemme, og de hele tiden spørger mig om, hvor deres vanter er, om de må få en pandekage eller om jeg ikke kommer med ud og hopper på trampolinen.

For hede hule hel…, hvor kan jeg bare få fniller.

Desværre, for mig, fortæller jeg tit andre voksne, at irriterende mennesker kun er irriterende af én årsag, og det er at de har ret – eller i en mildere udgave, at de prøver at fortælle én noget, man ikke har lyst til at høre, fordi man så skal til at ændre på sin egen adfærd, og dermed ikke længere kan være et behageligt offer for omstændighederne.

I praksis er det nemmere bare at sige “Du har ret. Man kan ikke være så irriterende som dig, uden at have ret i et eller andet”.

Hvad er det mine irriterende unger prøver at fortælle mig?

Som regel at de synes, at jeg er det dejligste menneske i hele verden, og at de bare vil være sammen med mig heeele tiden. Snakke med mig, fortælle mig historier, pille ved mig, nusse mig, hoppe på mig, stikke deres små fingre ind i mine ører, og tørre deres bastognekiksmunde af i min nye striktrøje.

illustration-af-ivaerksaetter_med_boern

What’s not to like?

Jo, det er fedt og en kæmpe gave at have 4 fantastiske, sunde, glade drenge – men jeg føler mig tit som Gru i Grusomme mig. Jeg er jo lige ved at indtage verdensherredømmet, ikke? Kan du ikke se, at mor ikke lige har overskud til at puste balloner op? Og så slå dog for saddan til på den fastelavnstønde med dine 4-årige gummiarme. Mor er faktisk i gang med at fikse fremtidens sundhedssektor.

Men de har jo ret i noget, those little annoying devils.
For jeg elsker mine børn, men jeg haaader at blive afbrudt, når jeg fordyber mig.

Budskabet de kommer med er – hvorfor er det lige, du tror, at du kan sidde og skrive en ny bestseller, mens dine fire børn og deres legekammerater råber på maaad, mens hunden gnaver i gulvtæppet og manden læser til matematik-eksamen? Og er det du er allermest irriteret over – Anne Skare – er det ikke, at du er for dum til at se, at du bare skal lade være med at tro, at det kan lade sig gøre?

Et succesfuldt liv som iværksætter med børn kræver, at man er eksorbitant fantastisk dygtig til at styre sin egen tid. For ofte har man ikke 4 sammenhængende timer til at nuslepusle med sit koncept. Der er ikke lige en hel uge, man kan rykke ud af kalenderen til at færddiggøre ‘Den Store Løsning’. Om aftenen er jeg tit for træt. Og året, hvor der bare er ro på og alt falder i hak… det kommer aldrig, og hvis det gjorde ville det være hamrende kedeligt.

Samtidigt er det helt essentielt, at man er tilstede sammen med sin familie, når man er der. Iværksætter-forældre er PÅ, PÅ, PÅ og skifter mellem utallige virkeligheder. No wonder at mange af os drømmer om et panic room i haven med et elektrisk hegn omkring.

Et succesfuldt liv som iværksætter med børn kræver ikke kun, at man er eksorbitant fantastisk dygtig til at styre sin egen tid. Men også at man maksimerer sin livskvalitet og dropper martyriet.
Det er vanvittig svært i starten, men det er i bund og grund et spørgsmål om at træne sin hjerne, så den kan klare de voldsomme stilskift, man går igennem i løbet af en dag.

Det er en livsstil, som kun kan bære hvis man samtidigt kultiverer de omgivelser, der gør det naturligt at handle, som man har besluttet sig for. Mine børn har f.eks. tilladelse til at lukke min computer, mens de taler med mig, hvis jeg sidder i stuen. Og de må gerne tage min mobiltelefon fra mig og gemme den (indtil de skal i seng). På den anden side ved de at det er ‘no go’, hvis jeg siger “nu tager jeg lige 3 timer med ro og fred ovenpå”.

Og stå så ved, at det er fedt at sove helt alene i en stor hotelseng, når man er på rejse, og sidde helt alene og spise morgenmad, og hygge med gode kunder om aftenen med et glas vin. Dårlig samvittighed kan ens unger ikke bruge til en hujende fis. Men de kan bruge en glad mor og far, der kommer syngende ind ad døren, fordi man har haft det rigtig godt, når man har været væk. De kan bruge en udhvilet far, der har overskud til at hoppe på trampolinen med dem (uden at han har mobilen med og lige får sms’et lidt halløj).

Livet som iværksætter med børn er ikke for svage sjæle. Det giver hård hud på bollerne. Man skal turde vælge det gode liv. Det liv, hvor man ikke faker at “her går alting godt”, men det liv, hvor man inddrager sin familie. Børn er meget mere robuste end de fleste tror. Mine børn er mine bedste terapeuter, når jeg har haft dårlige oplevelser. Som min lille Jens Otto på 4 sagde – da jeg kom nedtrykt hjem fra et virkelig hårdt foredrag – “mor, måske de ikke kunne lide dig, fordi du bare ikke ligner dem?”.

Så lyt til dine unger. Sig til dig selv “hvad har de ret i, hvad prøver de at fortælle mig?”. Det er kun de første 334 gange, det er virkelig svært, men på den anden side af det spørgsmål ligger et meget bedre liv. Vi tror ofte at det liv vi ønsker os ligger for enden af regnbuen. Men måske sidder du lige nu lige midt i det?