Er det muligt at bruge et udenlandsk køretøj, som dansk statsborger?

Hvis du bor i Danmark og importerer en bil, vil der være flere opgaver, der skal foretages. Du skal indenfor 24 timer udfylde en formular til SKAT, derefter skal du have bilen igennem et udvidet syn. Til sidst skal du inden 14 dage melde bilen som afgiftsberettiget.

Hvis du ikke er bosiddende i Danmark og hermed flytter hertil med din bil, skal der foretages de samme opgaver, som hvis du var bosiddende i Danmark. Bortset fra den formular SKAT skal have indenfor 24 timer.
Imens SKAT registrerer din bil som afgiftsberettiget og SKAT beregner registreringsafgiften, udleverer SKAT en kvittering, som du skal have liggende i bilen.

Kvitteringen giver dig og personer i husstanden lov til at køre i Danmark med udenlandske plader.

illustration-af-rød-sportsvogn

Registreringsafgift brugte biler

Når der skal betales registreringsafgift af en bil, så anser man bilen for værende en brugt bil, når bilen har kørt 2.000 km og det er lige meget, hvor gammel bilen er.

Skat beregner registreringsafgiften ud fra den brugte bils afgiftspligtige værdi. Den afgiftspligtige værdi er bilens normale pris inkl. moms, men uden registreringsafgiften. Man kan derfor sige, at det ikke bare er bilens købspris eller hvad en forhandler vurderer bilen til, det er derimod bilens afgiftspligtige værdi, som myndigheden sætter.

Hovedreglen er, at afgiften udgør 2/3 af bilens udsalgspris i Danmark. 1/3 vil så udgøre den afgiftspligtige værdi.

Registreringsafgift nye biler

Når der importeres nye biler til Danmark, kategoriserer man det som en ny bil, hvis bilen har kørt under 2.000 km.

Du vil blive beskattet af den pris man har givet for bilen.

Der betales registreringsafgift på 105 % af de første 79.000 kr. Værdien over 79.000 kr. skal der betales registreringsafgift med 180 %.
Der er derudover en række tillæg og fradrag, som er afhængig af hvilke sikkerhedsudstyr og ekstraudstyr bilen har og der vurderes også, hvor langt bilen kører på literen.