Lad os nu bare erkende det: Langt de fleste inspirationsvideoer på nettet omkring iværksætteri hylder store succesfulde virksomheder som Google, Apple, Tesla osv. Virksomheder som ingen af os kommer i nærheden af at skabe i vores livstid. Rollemodeller som kan være svære at forholde sig til.

 

Ide

 

Du behøver imidlertid ikke skabe det næste Apple (og hvem siger i øvrigt at Apple er en virksomhed, man bør stræbe efter at ligne?), så længe du har en idé, som du tænder på og kan brænde for.

  • velsen er derfor i stedet at finde ud af, om du har fået en god idé eller ej. Det gør du mest effektivt igennem:1. At opgive tanken om den unikke idé
    2. At tænke i visioner frem for idéer
    3. At stjæle fra andre
    4. At teste din idé af som en landing page.

    Lad mig uddybe disse pointer nedenfor…


    1. Drop dine unikke idéer

    Lad være med at spilde tid på den ellers så berømte ”Blue Ocean Strategy”-analyse. Blue Ocean-modellen skal hjælpe dig med at identificere steder i markedet (det store ocean), som ingen har afsøgt før dig, og hvor du derfor skaber noget fuldstændig unikt.

Ligeså populær som Blue Ocean-værktøjet er, ligesom umuligt er det ofte at finde et område, hvor der ikke er stor konkurrence. Drop derfor denne tankegang og gå i stedet efter at skabe noget, der er en smule bedre end gennemsnittet og eksempelvis koster marginalt mindre. Disse to parametre er et godt sted at starte frem for at tvinge dig selv til at komme op med unikke, banebrydende idéer, før du kan starte op.

2. Drop i det hele taget dine idéer!
9 ud af 10 produkter (og dermed idéer) fejler på markedet. Det vil sige 90%. Det er imidlertid over 50% af alle iværksættere, der lykkes, så dine odds er ganske gode.

Du kan øge dem betragteligt ved at tænke i visioner frem for idéer:

EN IDÉ: At åbne en tapas-restaurant i København er en idé. Den er både smal og sårbar som idé, fordi den dels er dyr at realisere og dels har en høj risiko for at fejle. Det at tænke i konkrete og klart afgrænsede idéer fra start af risikerer at indsnævre dine muligheder og skabertrang.
EN VISION: En vision, der både kan inkludere tapas-idéen, men samtidig åbne op for meget mere end den ene idé er: ”Jeg vil bringe spansk kogekunst til Danmark”.

Ved at tænke i visioner udvider du dine muligheder for at lykkes, og idépaletten bliver større. Nu kan du pludselig lave små forsøg og afprøvninger af din vision – det være sig at sælge chorizo pølser på nettet eller på andre måder eksperimentere med, om markedet overhovedet er klar til din vision. T

Tænk på den måde at du har X antal forsøg til at lykkes, og fordel dine økonomiske og tidsmæssige ressourcer ud på disse forsøg, så du ikke taber det hele i første omgang. Vælg de idéer, du vil prøve af, med afsæt i din passion og dine kompetencer i et nogenlunde ligevægtigt forhold. Og kom så ud af kontoret og ud i virkeligheden!

  1. Stjæl andres idéer
    Ude i virkeligheden kan du hente masser af viden, du kan lade sig inspirere af. Det er også herude, du kan dele dine egne idéer med andre, og drop nu angsten for, at de bliver stjålet. Du skal i mine øjne være langt mere nervøs for, hvis andre IKKE har lyst til at stjæle din idé.

Det handler ikke primært om at komme først, men om at være bedst. Derfor rummer din egen og andre brancher masser af værdifulde idéer og trends, som du kan gå på hugst i. Brug f.eks. sider som www.trendwatching.com og www.fastcompany.com til at hente inspiration, og personalisér det så i forhold til din vision og de prototyper, du arbejder på.


  1. Uanset hvad din idé er – lav den til en landing page
    Uanset hvilken idé, du måtte være kommet på, kan den laves til en hjemmeside – eller rettere ikke en hel hjemmeside, men én enkelt side – en såkaldt landing page.
    Hvis du ikke kan koge din idé ned til én side, som du kan præsentere for folk, så drop din idé og start forfra i denne guide. Det er nemlig et udtryk for, at din idé ikke holder vand i praksis.

Dermed siger jeg ikke, at alle idéer er simple – langt fra. Langt de fleste gode idéer er yderst komplekse og har en lang række bagvedliggende ting, der skal fungere, før det hele går op i en højere enhed. Men du SKAL kunne kommunikere din idé simpelt, så folk forstår den med det samme og kan tage stilling til, om de vil købe den af dig eller ej.
Det er derfor, at man har sat ordene ”simplicity” og ”complexity” sammen i ét fremragende ord til at beskrive verdens bedste idéer: ”Simplexity”. Komplekse bagved, simple udadtil.

Tilbage til landing pagen…

Én glimrende øvelse til at gøre din idé simpel (til trods for dens eventuelt bagvedliggende kompleksitet) er at lave en landing page. Brug eksempelvis Wix.com eller LeadPages til at lave din landingpage. Det tager ikke mange timer, er gratis og kræver blot af dig, at du kan formulere dine tanker simpelt og let forståeligt.

Når du har lavet din første landingpage, så udarbejd 4-5 forskellige udgaver af den. Du skal kun ændre små ting i hver udgave – eksempelvis en overskrift, billede, farve, font etc.

Del herefter de 4-5 forskellige landing pages med dit netværk. Husk at holde styr på hvem du deler hvilken side med, så du kan vurdere deres feedback baseret på det førstehåndsindtryk, du har præsenteret dem for. Bed dem eksempelvis tage stilling til, om de har forstået dit produkt/service, om det opfylder et konkret behov hos dem og hvad de foreslår skulle være det næste skridt, hvis de skulle købe det af dig. Hvordan skaber du så meget værdi, at andre vil betale dig for det?

Test dernæst mere i dybden. Brug nogle få hundrede kroner på en Google AdWords kampagne (du får som regel X antal dollars helt gratis af Google!), og test nu alting. Send igen folk ind på forskellige typer af overskrifter, features, priser og farver. Mål på responsen – gør det muligt for folk at interagere med dig og registrer, hvad der virker.

 

På denne måde lærer du mere om dine potentielle produkter, end tusindvis af forretningsplaner, fokusgrupper eller markedsundersøgelser nogensinde ville have lært dig. Så tillykke. Ved at følge ovenstående guide har du sparet dig selv en masse tid, penge og fejl. Derfra handler det om at fortsætte med at TÆNKE STORT, handle småt og fejle hurtigt og billigt.