Forleden dag læste jeg et interessant indlæg fra Jonathan Løw. Indlægget handlede om Det trygge iværksættersamfund”, hvis konklusion var, at høje sociale ydelser tilskynder iværksætteri i et samfund.

Jeg synes, at emnet iværksættersamfund er sindssygt spændende – omend jeg synes, at Hr. Løws argumenter strider mod al logik. Også selvom de bakkes op ad, til formålet, udvalgte undersøgelser og statistikker. Ligesom Løw tror jeg dog på, at iværksættersamfund skabes af mange parametre.

Hver dag hører eller læser vi, hvordan Danmarks placeringer rasler ned, når det kommer til konkurrenceevne. Denne konkurrenceevne må anses som en væsentlig del af et iværksættersamfund. “Skatterne skal sænkes” og “Vi skal have større tilskud forskning og udvikling” er blandt løsningerne fra politikernes side.

Jeg tror, vi kan vinde meget ved at starte et helt andet sted. For et af de områder, hvor Danmark, ifølge mig, er gået fuldstændig bag om dansen, er på evnen kaldet disciplin. Og det er ikke kun på arbejdspladsen, men et symptom, vi ser i mange samfundsanliggender. Denne disciplin, som jeg synes, vi har mistet, tror jeg er en vigtig driver for iværksætteri og innovation.

“Her på arbejdspladsen møder vi til tiden”
Da min far var knægt, arbejdede han hos Onkel Thyge, der havde blikkenslagerfirmaet Thyges VVS. Onkel Thyge er en meget rar og hyggelig mand, men også en mand, der går op i ordentlighed.

Den ene morgen, da min far mødte ind syv minutter for sent klokken 06:37, fik han følgende ord kastet i ansigtet: “Her på arbejdspladsen møder vi til tiden – det skal ikke ske igen”. Syv minutter var der tale om.

Sådan er det ikke mere. Kulturen er blevet, at det er OK at kommende daskende sådan cirka på klokkeslættet. Og “sådan cirka” er en definition, der tolkes bredt. Sådan er det på arbejdspladsen, i skolen og til sammenkomster.

Behøver jeg i øvrigt at sige, at Thyges VVS stadig eksisterer og har gjort det i 40 år?

De fem minutters pauser
Efter vi er mødt ind klokken 08:00 – eller sådan mellem 8:00 og 8:15 når det passer os – ser vi flere, der lige skal tjekke de seneste nyheder på Facebook eller Ekstra Bladet. De selvsamme nyheder, som de alligevel tjekkede på mobilen da de vågnede. Men når dette er gjort, kan man så selvfølgelig starte arbejdsopgaverne. Når man altså lige har hentet en kop kaffe fra virksomhedens dyre kaffeautomat

I løbet af dagen skal de sociale medier naturligvis tjekkes, for vi skal lige se, om Camilla har købt de nye gummistøvler, hun prædikede om for en halv time siden, da vi sidst tjekke ind på vores væg.

En kammerat og kollega havde den ene dag installeret en tidstracker på sin computer, der målte hvor meget tid, han brugte på forskellige websites i løbet af dagen. Da arbejdsdagen var omme, stod Facebook noteret for 37 minutter. Altså over en halv time. Og han er bestemt ikke en type, man vil beskrive som afhængig af sociale medier – snarere tværtimod.

Midt imellem arbejde og Facebook-tjeks skal vi naturligvis også lige have en smøg. Herregud, det tager jo kun et par minutter og så får man lidt frisk luft, så man er helt klar i hovedet bagefter. Undersøgelser viser, at en smøg tager cirka syv minutter. Så kan du selv tælle, hvor mange gange du eller din kollega ryger på en dag…

Når det hele summeres op, så tror jeg, det står klart for alle, at de danske arbejdspladser er utroligt ineffektive. Dertil kan man tilføje, at mange melder sig syge, så snart de har fået et myggestik…

Lars Larsen var ikke genial – han var bare flittig
Et af mine store forbilleder som iværksætter er Lars Larsen. Ikke fordi det han har lavet er specielt smart eller genialt, men fordi han har bygget et kæmpe imperium op helt fra bunden, og har formået at drive en forretning over længere tid. Ikke noget med at blive født ind i en virksomhed eller ramme et genialt lucky punch på det rigtige tidspunkt. Det er der selvfølgelig også andre der har, men nu var det altså lige Larsen, der først fangede min interesse.

Da Larsen tilbage i 1979 startede Jysk Sengetøjslager, var det jo ikke, fordi han opfandt den dybe tallerken. Selvfølgelig kan man kalde det en genialitet, at han fandt et hul i markedet for discount inden for det område, han havde beskæftiget sig med tidligere.

Han gik efter princippet, at billige priser hos forbrugeren nemmest kunne skabes gennem stordriftsfordele. Derfor ville han åbne ikke bare én, men tre butikker på stort set samme tid, for på den måde at kunne presse priserne hos leverandører, og dermed sænke priserne i sine butikker.

Begrebet stordriftsfordele har været beskrevet af økonomer og anvendt af virksomheder længe før, Larsen startede sit dynasti. Selvom det er smart, er det ikke en opfindelse fra Larsens hånd. Måske har han endda bare tænkt: Jeg gør bare ligesom Ikea.

Det, der har givet ham succes, er hans flittighed. Der var fuld fart frem. Man åbnede butikker i stride strømme. Larsen var selv med til at klargøre butikkerne, så de var klar til åbningen. Han og personalet arbejdede gerne til sent ud på natten, så alt spillede, når butikken åbnede næste morgen. De sov endda i butikkerne, fordi det ikke kunne betale sig at tage hjem.

Med andre ord har man arbejdet ekstremt hårdt. Og det er her pointen kommer. Hvordan kan det lade sig gøre at være så flittig? Jeg er helt overbevist om, at det er fordi han har været disciplineret.

De dage, hvor Larsen har arbejdet 20 timer i døgnet, er det jo ikke fordi, han har “klattet” fem timer væk. Og det er præcis den evne, jeg synes, vi har mistet i Danmark. Evnen til at sige: Nu giver vi den sgu en skalle. En skalle fordi vi ved, at man når længere på otte timers arbejde end på seks.

Hvordan får vi disciplinen tilbage?
På min arbejdsplads er vi omtrent 10 forskellige nationaliteter. Når så mange kulturer går så tæt op ad hinanden i hverdagen, er det let at gennemskue ligheder og forskelligheder.

Hvis vi skal tage et helt konkret eksempel, kan vi skue til en nationalitet, vi normalt sammenligner os med: svenskerne.

Vores svenske team er, sammenlignet med vores danske, meget koncentrerede og fokuserede. Når arbejdsdagen hedder 8-16, så er det i det tidsrum, man skal præstere. Og det gør de.

Så har de selvfølgelig nogle andre minusser, hvor vi danskere har plusser. Men igen: Lars Larsen var ikke genial. Han var flittig. Måske er det ikke tilfældigt, at Sverige har større succes end Danmark, når det kommer til både eksport og indgående udenlandske investeringer (FDI).

Jeg selv arbejder med siden Mikonomi.dk, som sammenligner blandt andet lån og bilforsikringer. Her forsøger jeg at øge effektiviteten, ved at gøre følgende:

  • Jeg møder konsekvent ind en halv time før de andre. Ud fra devisen, at hvis jeg arbejder lidt mere end de andre, så når jeg som udgangspunkt også lidt længere.
  • Vi har som forsøg indført en mobil- og Facebook-fri dag. Ud fra samme devise som ovenstående. Og det er naturligvis skalerbart.
  • Hvis folk kommer for sent, spørger jeg om årsagen. Ofte er der tale om sløseri, og så får personen at vide, at sådan foregår det altså ikke her. Ligesom Onkel Thyge gjorde.

Jeg får ofte at vide, at jeg er gammeldags. Det har jeg intet problem med, for hvem har egentlig bestemt, at ordet gammeldags er et negativt? Jeg står gerne ved, at jeg synes der er mange positive ting ved de gamle dyder. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at vi skal tilbage til 1950’ernes fabrikshaller, men jeg tror på, at der findes en gylden mellemvej.

Udover de helt konkrete elementer jeg har nævnt, er der selvfølgelig nogle helt samfundsmæssige friktioner, der skal ændres. Vi skal væk fra at være et offersamfund, men det er desværre ikke noget, jeg kan ændre fra den ene dag til den anden. Så jeg prøver med de midler, jeg har til rådighed.

Jeg tror i hvert fald på, at faktoren disciplin er vigtig for vores fremtidige iværksættersamfund.

Er du enig? Kommentér gerne i kommentarfeltet herunder.