“Hvad nu hvis det går galt?”, er et typisk spørgsmål spirende iværksættere stiller fra den anden side af lønmodtager-hækken.

Og til det er der kun at svare “det gør det”.

Gu går det da galt. Mega-galt. Det er en del af pakken. Man kan heller ikke tage på skiferie uden risikoen for at brække et ben. Man kan ikke engang sidde stille i en sofa uden at risikere at falde død om.

Livet er farligt og egner sig bedst til de modige og mennesker uden alt for meget realitetssans.

Forestil dig din værste frygt og se den i øjnene. Vid at den kan blive til virkelighed, og helt sikkert materialiserer sig, hvis du tænker for meget på den.

Min allerværste frygt i starten af min karriere var ikke at gå konkurs, miste status og anerkendelse, mangle kunder, lave fejl, eller ikke have penge på lønkontoen. Som min mand og jeg aftalte “if the shits hits the fan flytter vi hjem til farmor og farfar”. Hvilket med 4 børn helt klart ville være værre for dem end for os.

Min værste frygt var at dø på scenen. At stå midt i et foredrag og gå i sort. Og så ville 1.000 sorte øjne stirre op på mig, og grine hæsligt.

Illustration-af-sammenkroebet-mand-der-bliver-peget-på

Nogle gange må man se sin værste frygt i øjnene

Er det så sket?

Jeps.

Var det pinligt?

I den grad!

Var jeg ved at dø?

Ja. Men jeg døde faktisk ikke af det.

Men det var piiinligt. Grænseoverskridende, neglebidende, ondt-i-æren-i-14-dage pinligt.

Grinede de hæsligt?

Nej, det gjorde de ikke. De smilede og prøvede at hjælpe mig, og kom op bagefter og sagde “det du fik sagt, var da meget godt”, mens de ganske sikkert tænke (“Orv, hvor er jeg glad for at det ikke var mig”).

Heldigvis skulle jeg op på hesten/scenen dagen efter, så min krop fik ikke mulighed for at gemme sig, men mit ego lå i 14 dage under dynen og flæbede og drak bailey af en sutteflaske

Den dag i dag aner jeg stadig ikke, hvorfor det gik galt. Og derfor lever jeg også med bevidstheden om, at det kan ske igen. Men jeg overlevede min værste frygt, så næste gang ‘faker’ jeg bare at jeg er ved at tabe en kontaktlinse.

Et par år senere i et fly på vej til Las Vegas vendte erfaringen tilbage til mig.

“Hvad nu hvis jeg havde brugt denne skrækkelige oplevelse til at ændre kurs? Havde sagt, det her er vist ikke mig, jeg må hellere finde et trygt lønmodtagerjob”.

Så havde jeg ikke..
– Været på vej til Las Vegas hvor jeg boede på guldhotel med kunstig Bahamas-strand mit i ørkenen. Med visheden om at de havde booket MIG, fordi jeg er mig; ikke fordi jeg arbejder for en bestemt virksomhed.

– Grint min røv i laser et utal af gange sammen med Liselotte, min forretnings-partner på sjove projekter som vi selv har haft frihed til at definere rammerne for

– Fået barn nummer 4

– Faktureret x antal millioner kroner

Listen var pænt lang. Selvfølgelig havde den anden vej også været god (og uden barn nr fire – oh skræk), men den havde med garanti ikke været så rig på erfaringer, oplevelser, rejser, ideer, mennesker og muligheder som den vej jeg heldigvis valgte at gå.

Alle mennesker bliver bange. Frygt er en naturlig del af det at være voksen – det er hvad vi gør, når vi bliver bange der definerer os. Som Batman siger: “It’s not who you are underneath, it’s what you do that defines you”.
Det er godt at vide, at frygt hører til egoet – dit selv-billede, som ikke er mere virkeligt end det du ser, når du kigger dig i spejlet. Det er egoet, der elsker materielle ting og tror at tryghed er at gøre det samme som i går.

Næste gang du bliver bange – rigtig bange – så tænk “det er jo bare mit ego, min evige iværksættersjæl overlever alt”. Nogle gange skal egoet dø før et nyt og mere moderne selv-billede kan opstå.

Rigtig mange mennesker stiller deres ego i vejen for deres egne livsdrømme og muligheder. Hvor er det egentlig fedt, at du ikke er én af dem.