The Dark Knight. Den kappeklædte ridder. Flagermusen. Batman. Han har ikke nogen superkræfter, men alligevel er han en helt. En ekstraordinær person med store forventninger til sig selv. Et virkelig godt forbillede, for en opstartsvirksomhed. Her er 3 vigtige pointer, du som virksomhedsejer, kan tage med fra Batmans arbejde som superhelt.

billede-af--batman-i-spring

 

Gå aldrig ned på udstyr

Batman skiller sig ud fra de fleste andre superhelte, ved ikke at have nogen superkræfter – i hvert fald ikke i traditionel forstand. Derfor er Batman nødt til at sætte sin lid til teknologiske fremskridt og træning.

Som iværksætter ville du nok ønske at døgnet havde 72 timer i stedet for 24. Heldigvis, kan du nu benytte teknologien til at få mere ud af din arbejdsdag. Med fremkomsten af smartphones kan du effektivisere dit arbejde og udnytte din tid optimalt. Hold øje med kontorudstyr, computere, telefoner eller anden teknologi der kan dække dine behov og gavne din forretning.

Det kan godt være at du ikke har Bruce Waynes milliarder, men du kan stadigvæk lære af hans tilgang til faglig udvikling og regelmæssig træning. Den første Batman tegneserie dukkede op i 1939 (hvilket betyder, at han har bekæmpet skurke i omkring 74 år!), Og i al den tid, har Batman løbende udviklet og vedligeholdt sine kompetencer.

Ved at deltage i kurser, seminarer, konferencer, workshops osv. – kan du bevæbne dig med de nyeste færdigheder og den viden, du behøver for at forsvare din virksomhed eller organisation.

Skab et synligt og genkendeligt brand

Alle ved hvem Batman er! Alle kender melodien, signalet og uniformen. Hans ry går forud ham, og det betyder noget, når han dukker op til festen. Batman er ét umiskendeligt brand. Han er ikke en tilfældig superhelt. Du bør heller ikke være tilfældig i din branche. Du bør markere dig og lade dine kunder vide, præcis hvad din virksomhed står for.

Hold øje med Bat-signalet. Når du kender din virksomhed og overvåger dit marked, vil du se din målgruppes behov tydeligere. Når dine kunder udtrykker et reelt behov for din service eller dit produkt – skal det være ligeså iøjnefaldende for dig – som Bat-signalet er på nattehimlen.

Gør som Bruce Wayne, – læg arbejdstøjet på hylden

Man kan vist roligt sige, at Bruce Wayne har to liv: Forretningsmand og kappebærende superhelt. I dag er der en stigende tendens til at tage sit arbejdsliv med hjem. Her kan det blive farligt, for stress kan hurtigt følge med ind i ens privatliv. Det kan være svært helt at undgå stress og hjemmearbejde. Derfor er det vigtigt at du smider kappen fra tid til anden – og holder fri.

Vælg dine kampe. Gør som Batman og prioritér de store og vigtige opgaver såsom at redde verden.  Hvad er din mission? Vil du vinde markedsandele?  Vil du forøge din omsætning med 5 % næste år? Tænk større end det. Hvordan kan din virksomhed, dit produkt eller din service blive den bedste i dit forretningsfelt?