Hvornår kan virksomheden egentlig få momsen retur på den faktura, der er udstedt til en kunde, men som kunden ikke har betalt?

Kan virksomheden være sikker på altid at få momsen retur?

illustration af pindemand der jagte rmomsbilag med et fiskenet

Man må nogle gange tage utraditionelle midler i brug for at få pengene hjem

Hvad siger loven

Vi er i Momslovens § 27, stk. 6, der oversat til almindeligt dansk ,efter min mening, lyder således: Hvis en virksomhed, der leverer varer eller tjenesteydelser, konstaterer et tab på fordringer, hvor det er sikkert, at man aldrig får sine penge, så kan man få fradrag. Hvis man så senere alligevel får sine penge, så skal man dog betale momsen alligevel…

Hvad betyder det?

Betingelser:

  • Virksomhedens leverance har været momsbelagt. Hvis der ikke var moms på din faktura, så kan du heller ikke få fradrag for den moms, der ikke var der. Logisk nok.
  • Momsen har været angivet. Har du ikke angivet momsen, er det lige frisk nok, at mene, at man skal have fradrag. Igen logik.
  • Virksomhedens tab vedrører salg af varer eller tjenesteydelser.

Eksempel: Virksomheden sælger sko. Virksomheden sælger konsulenttimer. PAS PÅ: Hvis virksomheden giver meget lang kredit, eller bliver ved med at levere, selvom man ikke har fået betaling, så kan det få betydning. Virksomheden risikerer, at SKAT konkret kan vurdere, at der så må være tale om et ”opstået låneforhold” til kunden, og så er den manglende betaling jo pludselig tab på et lån og ikke længere tab på en faktura. Så er der ikke længere fradrag. Der skal dog temmelig meget til, før denne konsekvens opstår.

  • Tabet skal være konstateret.

Udgangspunktet: Virksomheden skal forfølge sit krav. Debitor skal til inkasso. Inkasso skal følges op med forfølgelse via domstole/fogedretten. Man skal sende sagen i fogedretten for at konstatere, at vedkommende ikke kan betale. Det er ikke nok, at en advokat eller revisor vurderer, at her får ”du får aldrig pengene” hjem. Du skal altså smide gode penge efter dårlige.

Dog er der heldigvis visse undtagelser:

    • For krav under kr. 3.000: Hvis du har sendt en rykker, eller din advokat har sendt en rykker, og der fortsat ikke betales. (Du kan finde en gratis rykker, der opfylder alle regler på www.neminkasso.dk).
    • For krav over kr. 3.000: Hvis du har sendt en rykker, og hvis din advokat eller en anden inkassovirksomhed, har taget debitor til inkasso uden resultat, og hvis inkassovirksomheden individuelt har vurderet både debitor og fordring, og vurderet, at dine penge er tabte. Herudover kræver SKAT, at der skal være tale om en fordring, hvor debitor ikke har gjort indsigelser mod sin betalings-forpligtelse, ligesom handelsforbindelsen med debitor skal være ophørt, før du får fradrag.
    • Hvis debitor er forsvundet. Du skal kunne dokumentere, at debitor er fraflyttet Danmark uden oplysning om, hvor vedkommende er flyttet hen, og at det ikke er muligt at forfølge ham, fordi han ikke har aktiver i Danmark.
    • Er debitor gået konkurs eller er han død, så konstateres tabet, når man får at vide fra boet, at der ikke er opnået fuld dækning. Her skal du ikke i retten. Er han tvangsopløst, da konstateres tabet på dette tidspunkt.

Hvad så, hvis jeg senere alligevel modtager fx. delbetalinger?

I udgangspunktet skal du jo så betale moms igen. Helt eller delvist. Imidlertid er der holdninger på dette punkt.

Efter almindelige regler er du som kreditor i udgangspunktet berettiget til at disponere over indbetalinger, dvs. du behøver ikke at afskrive alle indbetalinger på din faktura først. Dit krav består måske af flere dele på det tidspunkt, hvor du modtager indbetalingen.

Normalt består dit krav af Hovedstol (faktura) + renter + gebyrer + omkostninger. I udgangspunktet er der således muligvis ikke noget i vejen for at afskrive indbetalinger først på gebyrer og omkostninger, og herefter på renter, og herefter på hovedstol. Der er som bekendt kun moms på hovedstolen.