Jeg får ofte stillet spørgsmål i stil med; “Hvad har du egentlig lært mest af i dit liv som iværksætter?”

Derfor har jeg samlet nogle af mine bedste råd, som også inkluderer nogle af de fejl, som jeg ser nye iværksættere lave flest af.

Illustration af pindemand der sejler rundt i en dyb tallerken og fanger fisk

Man kan også tage en gammel opfindelse og give den et twist

1.     Du behøver ikke at opfinde den dybe tallerken

Alt for mange iværksættere tænker, at de bliver nødt til at opfinde noget helt nyt. At man skal være mega innovativ, og finde på ting som verden aldrig før har set.

Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Man kan sagtens blive iværksætter ved at tage et eksisterende produkt – og forbedre det.

Så lad være med at bruge måneder og år på at opfinde den dybe tallerken. Find hellere noget let tilgængeligt, og så gør det bedre/nemmere/billigere.

2.     Lad dig inspirere

Lidt i stil med ovenstående, så er der også mange der tror, at deres hjemmeside skal være unik/forskellig fra konkurrenternes. Det er som regel en rigtig dum idé.

Lad os antage, at du sælger tøj på nettet og skal starte en ny webshop. Så kan det kun anbefales, at du kigger på alle de tøjforretninger som har eksisteret i mange år og ser hvordan de gør.

Der er som regel altid en årsag til, at de gør som de gør. Jeg vil ikke opfordre til at kopiere, men lad dig gerne inspirere af de store spillere i branchen.

3.     Det er i orden at lave fejl – bare ikke den samme fejl

Mine medarbejdere og jeg lever efter den samme regel. Man må lave alle de fejl man overhovedet vil – man må bare aldrig lave den samme fejl to gange. Det er for dumt.

I min verden handler det om at lære af sine fejl. Så skal man nok finde den rigtige løsning på et tidspunkt.

Danskere er generelt bange for at lave fejl. Lad vær med at være det!

4.     Launch crap – but launch

Min mentor Jesper Buch, stifter af Just-eat, Miinto m.fl., sagde engang ’Launch crap, but launch’.

Siden da har den sætning fulgt mig, og han har så evigt ret. Alt for mange går og venter måneder på at deres produkt er perfekt, fremfor at komme udover stepperne. Folk har en forestilling om hvordan produktet skal være, før det er perfekt.

Den forestilling er som regel forkert. Kom live med dit produkt og få feedback fra markedet. Det er meget bedre, end din egen feedback.

5.     Gå niche

Alt for mange vælger at gå efter et kæmpe marked, når de starter forretning. Jeg har altid haft succes med at tænke og starte i nicher og så bygge videre derfra.

Da jeg startede BilligeGolfbolde.dk var målet, at blive førende indenfor salget af brugte golfbolde. Da jeg så var den førende, valgte jeg langsomt at udbygge mit sortiment.

Det kan sagtens ende med at jeg sælger alt i golfudstyr. Jeg valgte bare at starte med at koncentrere mig om en niche. Det samme anbefaler jeg, at I gør.

6.     Tænk ud af boksen – vend din tankegang om

Det er vigtigt, at man prøver at se ting fra en anden vinkel.

På et tidspunkt havde vi, i trademen.dk, et restparti af læderkurve – vi solgte som vasketøjskurve. Vi havde et par hundrede tilbage og vi kunne ikke rigtig sælge flere.

En frisk medarbejder spurgte: Om vi så ikke kunne sælge dem som brændekurve?  Og det kunne vi!

Ved at ændre lidt i annoncerne fik vi solgt hele restpartiet.

Det var en lille anekdote, men pointen er simpel: Se dit produkt fra andre/flere vinkler, det er sundt!

7.     What goes around, comes around…

Det kunne sagtens være titlen på en dårlig Hollywood-film, og det er det nok egentlig også.

Meningen med dette råd er egentlig ret enkelt: Hjælp andre, det kommer igen.

Jeg har igennem tiderne hjulpet hundredevis af iværksættere. Jeg gør det stadig på daglig basis. Det betyder at jeg i dag har et fantastisk netværk. Jeg kan til enhver tid kan trække massevis af tjenester.

Det er guld værd, og kan kun anbefales.

8.     What ever it takes!

Endnu et Jesper Buch citat. Det er denne mentalitet som mine partnere og jeg lever efter.

Hvis der er noget, man virkelig vil, så handler det om at gå ”all in”. Hvis man vil til tops, så kræver det, at man er benhård til at prioritere. Det hele handler om prioritering.

Hvis du prioriterer din forretning over alt andet, så vil jeg godt garantere dig, at du får succes.

9.     Just do it!

 Der er for mange som snakker om tage springet og blive iværksættere.

Take action! Gør noget ved det. Lad være med at vente til i morgen.

Hvis du vil noget seriøst, så kom i gang – i dag!