Du kender sikkert til, at du får en lille shampoo eller noget parfume gratis, da virksomheden bag gerne vil have, at du prøver deres produkt, så du får lyst til at købe det. Sådan kan du også sagtens promovere dit produkt.

I stedet for at du promoverer gennem en lille forsmag, skal du i stedet få dit produkt ud til nogen, som du mener, vil have interesse i dit produkt. Det er bedst, hvis du kan finde nogen, som brænder for dit produkt.

Du skal sørge for at skabe kontakt på den rigtige måde, da mange gatekeepere modtager virkelig mange produkter. Det nytter ikke noget, at du bare sender dit produkt til dem.

Du skal fortælle dem, hvorfor de skal bruge dit produkt.

illustration-af mand-der-giver-produkt-vaek

Skab kontakt til gatekeepere

Det allerbedste er selvfølgelig, hvis du har tæt kontakt til relevante personer, som kan promovere dit produkt for dig. Det er vigtigt at påpege, at for at få en god promovering, kræver det selvfølgelig, at du har et godt produkt. Det formoder jeg, at du allerede har styr på.

Du skal få dit produkt ud til andre. Jeg har selv prøvet at modtage et gratis produkt, som jeg valgte at skrive om.

På et tidspunkt modtog jeg en malerbog. Den var fra en skolelærer, som havde lavet en malerbog, som hjælper unge med at slappe af, når de har pause. På den måde var de helt afstressede, når de skulle i gang med undervisningen igen.

Jeg skrev om denne bog på facebook, fordi jeg faldt pladask for de glade billeder, for tanken om destress og for at malerbogen kun blev solgt som digitalt produkt. Forfatteren blev så glad for min omtale, at hun valgte at forære mig eksemplar, og det affødte så et decideret blog-indlæg om den skønne malerbog.

Det er denne form for kontakt, du skal have skabt med relevante gatekeepere. Hvis du kan finde nogen, som har inspireret dig, eller som du ved vil kunne lide dine produkter, skal du tage kontakt til dem og fortælle, hvorfor du er vild med dem, og hvorfor du gerne vil give dem dit produkt.

Det er vigtigt, at du giver dit produkt som en gave, og ikke forventer noget igen. Det må være op til modtageren, om de vil skrive om dit produkt. Du skal skabe et personligt forhold til relevante gatekeepere.