De fleste af os har formentlig en erindring om dengang, vi som børn fik læst eventyr før vi skulle sove. Mange af os, som har børn, kender det også selv, da vi stolt viderefører denne tradition.

Har du overvejet at gøre det samme i din branding og markedsføring?

Lad mig forklare – det forholder sig således, at når vi bliver udsat for rent faktuelle informationer, som eksempelvis statistiske tal, priser, procenter etc., så aktiverer dette typisk to områder af hjernen. Udsætter vi derimod hjernen for en historiefortælling, så aktiveres der langt flere områder af hjernen, hvilket samtidig betyder, at vi husker det langt bedre.

Fortæl_historier

 

Ser du, når vi som mennesker lytter eller observerer en historiefortælling, så sker der en pokkers masse ting i hovederne på os. Foruden at indtage informationerne, så begynder vi typisk også straks at spejle os i historien og relatere til indholdet i historien. Kan du huske det, fra du var barn? Hvor du drømte, at DU var prinsen på den hvide hest, eller DU var prinsessen, der blev reddet fra den farlige, ildsprudlende drage!

“Hvad skal jeg bruge al den information til?”, spørger du sikkert nu.

Jo, undersøgelser foretaget i USA viser, at den gennemsnitlige borger bliver udsat for ca. 100.500 digitale ord om dagen – det vil sige over ethundredetusinde ord på skærmen af en computer, smartphone eller tablet dagligt! Det er en farlig masse ord og en overvældende mængde information, vi hver især indtager hver eneste dag.

Når du som virksomhed skal forsøge at gøre dig bemærket i denne konstante strøm af information, så kræver det også, at det bygger på nogle helt essentielle virkemidler – ellers forsvinder du blot i mængden! Førnævnte undersøgelse viser bl.a. også at ca. 92% af alle forbrugere har større tillid til virksomheder, som benytter storytelling i deres markedsføring, dvs. at du skal sælge dit produkt eller ydelse igennem en historiefortælling.

Så nu har vi efterhånden en konkret opskrift, vi kan arbejde ud fra:

  1. Forbrugerne bliver udsat for en overflod af tekst og information dagligt, så hold din egen kommunikation kort, konkret og fængende!
  2. Forbrugerne har større tillid til markedsføring igennem historiefortælling, så fortæl en interessant historie!
  3. Hjernen er i stand til at fordøje visuel information 60x hurtigere end ord, så brug relevant og fængende billedmateriale!

Ovenstående opskrift på effektiv storytelling kan bruges i din virksomhed på flere måder:

  • Du kan bruge det til at sælge et produkt eller en ydelse
  • Du kan bruge det til overordnet at skabe større tillid og personlig relation til dig og din virksomhed

Lad mig give dig et godt eksempel på førstnævnte scenarie. Et af Danmarks velkendte mobilselskaber har fornyligt lanceret en ny TV-kampagne. Formålet er simpelt – de skal sælge flere mobilabonnementer, men selve salget af dette produkt er sekundært i TV-kampagnen. Reklamen indledes med et udvalg af forskellige vennepar, som skiftevis sætter ord på hvad et godt venskab er. Reklamens formål er altså, at fortælle den potentielle kunde en historie om hvad venskab er, og hvor vigtigt det er at holde kontakten til dine venner, hvilket de jo så kan gøre vha. et mobilabonnement.

Årsagen til reklamen har så stor effekt, er netop grundet den aktive storytelling, som aktiverer menneskets evne til at relatere og spejle sig selv i historien, så den dermed også vækker nogle oprigtige følelser.

Et eksempel på sidstnævnte scenarie er faktisk det, jeg vil bede dig om at bide mest mærke i. Hvis du som virksomhed formår at skabe en historiefortælling omkring din virksomhed som helhed, så opnår du også en langt større grad af tillid hos din eksisterende kundebase og hos nye potentielle kunder.

En secondhand store i Københavns-området har eksempelvis gjort Instagram til deres foretrukne markedsføringskanal, som samtidig er med til at danne ramme om deres virksomheds overordnede historie. De tager løbende billeder af nye varer, der kommer ind i butikken, kunder benytter Instagram til at reservere varer, de gerne vil købe, og når en kunde har foretaget et køb, så bliver de fotograferet sammen med varen i butikken og derefter foreviget på Instagram.

Alene igennem denne forholdsvis simple rutine skaber de både reklame, omsætning, omtale og kundetilfredshed – alt sammen baseret på storytelling som det grundlæggende virkemiddel.

Så kom i gang med at fortælle din virksomheds historie – det er kun dig, der kan fortælle den!