Efter at have startet og opbygget 9 virksomheder, i 9 forskellige lande gennem de sidste 39 år, og solgt det hele i 2011, er jeg nu igang med at starte min 10. og absolut sidste virksomhed.

En helt ny virksomhed indenfor en helt anden branche.

Nu handler det om at hjælpe iværksættere, mikro- og små virksomheder med at gøre deres virksomhed til midlet, der vil gøre det muligt for dem at leve livet helt efter eget design.

Præcis dét, har jeg selv gjort.

Lad mig stille dig et spørgsmål.

Hvad var det første, du gjorde efter du besluttede dig for, at starte din egen virksomhed?

Gætter jeg ved siden af, hvis jeg påstår at det var at lave en forretningsplan?

Sådan én startede jeg også på. Men det opgav jeg meget hurtigt.

Jeg hader simpelthen at lave forretningsplaner på ‘jeg-ved-ikke-hvor-mange-sider’ – som ingen alligevel læser. Og så  er jeg sådan en, der laver om på den hele tiden, ”når jeg lige har sovet på det”.

illustration-af-mand-der-har-en-plan

Har du også lavet om i din forretningsplan mere end én gang?

Det har jeg som sagt og derfor tænkte jeg, at der måttevære en bedre måde at komme i gang med processen på – som den gode Murphy har sagt: ”Før du gør ét, skal du gøre noget andet først”

Så inden jeg (hvis jeg overhovedet gør det) laver en forretningsplan, laver jeg en forretningsmodel.

Min forretningsplan beskriver jo blot, hvordan jeg skaber, leverer og udveksler værdi. Eller sagt på en anden måde: Hvad potentielle kunder vil betale for. Og det tager et sted mellem 30 og 50 sider at gøre det i en forretningsplan.

I en forretningsmodel besvare du 9 spørgsmål. Noget mere overskueligt, synes du ikke?

Forretningsmodellen

I min forretningsmodel svarer jeg helt overordnet fire spørgsmål:

  1. Hvad tilbyder du dine kunder?
  2. Hvordan har du tænkt dig at sælge dit produkt?
  3. Hvordan vil du lave det?
  4. Hvordan vil du tjene penge på det?

Du kan både lave en forretningsmodel for din virksomhed og for dine produkter. Jeg har valgt at lave en forretningsmodel for mit produkt, som er en succesguide til iværksættere.

Her er de spørgsmål, som jeg besvarer i min forretningsmodel:

  1. Hvem  er min ideelle kunde?
  2. Hvilke problemer de slås med?
  3. Hvordan jeg kan løse problemerne?
  4. Hvad er min UVP – Unique Value Proposition?
  5. Hvad er mine konkurrencemæssige fordele?
  6. Hvad er mine marketing-/salgskanaler?
  7. Hvad er min salgsproces og konvertering?
  8. Hvad er min omkostningsstruktur.
  9. Hvad er mine indtægtskilder/mine kunders livstidsværdi.

Lad mig pointere, at inden en forretningsmodel er gennemtestet, er alt, der står i den, ikke andet end markedsantagelser/hypoteser.

Efter at have udfyldt forretningsmodellen går øvelsen ud på, at komme op med en gennemtestet forretningsmodel -med brug af færrest mulige ressourcer (tid og penge). Det betyder f.eks. at få en dialog med potentielle kunde og forskellige typer af rådgivere alt efter hvilket produkt, du ønsker at bringe på markedet.

En forretningsmodel handler ikke om at lave en plan A.

Det handler om at komme lave en plan, som virker. Og min erfaring er ganske klar; Det er de færreste gange plan A virker.

Så min pointe er:

  1. Lav en forretningsmodel for dit produkt. Hvis du har flere produkter skal du lave en forretningsmodel for hvert produkt.
  2. Byg dine antagelser på markedsrealiteter. Ikke dine egne realiteter.
  3. Test dine antagelser og kom hurtigst muligt frem til en forretningsmodel, der er gennemtestet og virker – ved brug af færrest mulige ressourcer.

Tænk på at det at starte en virksomhed, er lige som at spille matador. Når kassen er tom, er spillet slut.

En sidste ting. Du må ikke bruge mere end nogle få timer på at lave dit første udkast.

Jeg lavede min forretningsmodel for succesguiden på 2 timer – og er nu i gang med at teste den.

Til at starte med, handler det blot om at få dine tanker skrevet ned på papir.