Dette indlæg forudsætter, at du har læst indlægget ” Ny selskabsform efter nytår 2013 – IVS eller Iværksætterselskabet” – det indlæg besvarer spørgsmålet: hvad er et IVS, et Iværksætterselskab.

illustration-af-mand-med-bombe

Nogle gange skal man tænke sig om to gange – før man træffer et valg.

Ledelsen i et IVS er underlagt Selskabslovens begreb om ”Forsvarligt kapitalberedskab”.

Hvad går det så ud på, og hvorfor er det relevant for dig, at vide det?

Fordi kravet om, at et (hvilket som helst) kapitalselskab, dvs. et IVS, et ApS eller et A/S, skal have en minimumskapital på henholdsvis 1 kr., 50.000 kr. eller 500.000 kr. kun er et minimumskrav ved registreringen af selskabet.

Forpligtelsen til at sikre et ”forsvarligt kapitalberedskab” i selskabet betyder, at ledelsen konstant i selskabets levetid må vurdere løbende, om kapitalberedskabet i selskabet er tilstrækkeligt.

Der kan således i selskabets levetid meget vel hurtigt vise sig et behov for mere kapital, end blot selskabskapitalen.

Henset til at selskabskapitalen i et IVS principielt kun er (fra) 1 krone, så er det ærligt talt interessant at holde sig denne forpligtelse for øje og være opmærksom på, hvad den indebærer.

 

Forsvarligt kapitalberedskab – forpligtelsen:

 

Det er ledelsens opgave at sørge for, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt.

 

I selskaber med bestyrelse følger dette af selskabslovens § 115, hvoraf følgende fremgår: ”… at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt…”

I selskaber med direktion følger det samme af selskabslovens § 118, stk. 2.

 

 

 

Nu er det så sådan, at ikke kun selskabskapitalen skal inddrages , når man skal vurdere hvilket kapitalberedskab selskabet råder over. Kapitalberedskabet i et selskab består af alle de likvide ressourcer, som et selskab råder over. Det er den selskabskapital, der er til stede (1 kr.), de henlæggelser, der måtte være, (i IVS: den opsparing, der finder sted som følge af reglerne herom) og en eventuel fremmed finansiering.

Et forsvarligt kapitalberedskab betyder bl.a., at selskabet har tilstrækkelige midler set i forhold til den drift, selskabet driver, og at man i selskabet kan betale regninger, der forfalder nu, og kommende regninger. Man kan derfor naturligvis ikke sige noget generelt om, hvad der så skal til af kapital, for det varierer jo meget fra selskab til selskab, fra driftstype til driftstype. Det er altså en konkret afgørelse og vurdering, som ledelsen må gennemføre i det enkelte selskab.

Et selskab med stabile indtægter og et begrænset investeringsbehov har naturligvis i de fleste tilfælde et mindre kapitalbehov, end et nystartet selskab, der oplever den naturlige usikkerhed om fremtidig indtjening, og samtidig oplever et større behov for ny-investeringer.

Med fokus på IVS må man derfor konkludere, at det er klogt konstant at vurdere kapitalberedskabet, herunder endda vurdere inden stiftelsen og valget af selskabsformen (IVS), hvorvidt IVS faktisk er rette selskabsform for den planlagte drift.

Man kan med rette sige, at forretningsplaner, der alene baserer sig på min udvikling af en idé via et IVS baseret på min tidsmæssige indsats i IVS’et er mere oplagt at placere i et IVS, end et byggefirma, hvor selskabet indgår store entrepriseaftaler med fremadrettede leveringsforpligtelser og garantiforpligtelser. Sidstnævnte ville jeg næppe ikke anbefale at stifte IVS.

Hvornår skal ledelsen så vurdere kapitalberedskabet?

Ledelsen skal faktisk hele tiden vurdere kapitalberedskabet. Hvis der er økonomisk krise i selskabet, skal ledelsen arbejde for at forsøge at skaffe yderligere kapital.

Samtidig skal ledelsen vurdere, om det er forsvarligt at fortsætte driften i selskabet, med henblik på at vurdere, hvorvidt der kan være økonomisk tab i vente for selskabet.

Hvis alt ser ganske håbløst ud, så er det faktisk ledelsens forpligtelse at smide håndklædet i ringen. Man skal altså have psyken og styrken til at standse driften for at forhindre at både ansatte og samarbejdspartnere, handelspartnere, kreditorer m.v. påføres tab.

Hvad sker der så, hvis ledelsen vurderer ”forkert”?

Hvis ledelsen vurderer forkert, hvis ledelsen ”bare” fortsætter driften, hvis ledelsen vender det blinde øje til, så kan ledelsen blive erstatningsansvarlig. – Og nej, man kan heller ikke fastlægge generelt, hvornår man så bliver erstatningsansvarlig.

Men man kan sige, at gør man sit bedste og gør som man bør gøre, så skal man ikke nødvendigvis frygte det værste. Man skal holde hovedet koldt, og i krisesituationer søge rådgivning, hvis man er i tvivl.