flaskepost_fra_fremtiden

 

Tag lige et kig på din smartphone. Det er formodentlig en iPhone eller en Samsung Galaxy (måske endda en HTC, hvis du er sådan mere niche-agtig). Prøv så at tænke tilbage på dengang, hvor næsten alle rendte rundt med en 3210 og Nokia var et af verdens største brands. Føles det som længe siden? Det er det ikke.

Eller hvad med dengang, hvor din telefon bare var sådan en man kunne ringe fra. Før den også var et kamera. Før Instagram. Dengang hvor det faktisk gav mening at bruge udtrykket ’et Kodak Moment’.

Og før Netflix og HBO var der noget der hed Blockbuster. Remember them?

Hvad har de tre eksempler til fælles? De er alle ofre for eksponentielt udviklende teknologi.

26 gange rundt om jorden

For nogle er teknologiens eksponentielle udvikling en iskold, brutal dukkert. For andre er det en perfekt bølge at ride på. Men uanset hvad vores virksomheder laver, så er spørgsmålet ikke længere; om der kommer en disruptiv teknologi og udfordrer os. Det er udelukkende et spørgsmål om hvornår – og om vi opdager det i tide.

Vi plejer at argumentere for at man bør hænge ud med cool, anderledes og allerhelst mærkelige folk for at udvikle sig. Ind i mellem er det sundt at tage sin egen medicin. Derfor er vi netop hjemvendt fra et ‘executive program’ på tænketanken Singularity University  i Silicon Valley med håret blæst tilbage og mange flere spørgsmål end svar. Men vores rejse har – endnu mere end tidligere – overbevist os om, at der er behov for nye perspektiver på verden, hvis man vil skabe en fremtidssikret virksomhed.

Singularity University beskæftiger sig med eksponentielle teknologier såsom nanoteknologi, robotteknologi, kunstig intelligens og biotech, der kommer til at ændre verden. Hvis du ikke lige har de 7 dage et executive kursus varer, en billet til San Fransisco eller et par fantastillioner i overskud til at tage samme tur, så får du her bouillon-terningen på 5 minutter:

Den vigtigste præmis at forstå er følgende: Al teknologi er eksponentiel i sin udvikling.

Måske kender du allerede Moore’s Lov, der siger at ”antallet af transistorer i et integreret kredsløb fordobles ca. hver 18. måned.” Eller med andre ord: En mikrochips regnekraft fordobles ca. hver 18. måned.

Ray Kurzweil, co-founder af Singularity University – og pt. mest kendt for at være Googles Director of Engineering – har forsket i den udvikling og afdækket, at den eksponentielle udvikling ikke kun gælder for mikrochippen men for alle teknologier. Med den viden har han været i stand til at forudsige en lang række teknologiske udviklinger, herunder internettets eksplosive vækst, at en computer ville tæve en skakstormester og Østblokkenes fald. Yes, han er pretty impressive.

Men hvad betyder det for os andre dødelige, at den teknologiske udvikling er eksponentiel? Lad os tage et eksempel: Forestil dig at udviklingen er lineær, som de fleste – inklusiv mange ’eksperter’ – har en tendens til at tro. Hvis du tager 30 lineære skridt, så når du ca. 30 meter. Det er til at forstå og skaber ikke meget wow effekt. Men tager du 30 eksponentielle skridt, så når du 26 gange rundt om jorden!

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Seks-og-tyve gange rundt om jorden!

Men hvad betyder så det? Det betyder, at udviklingen går rocker-ufatteligt-hurtigt og hvis ikke man er med på toget, så rammer det næste én lige i måsen.

graf-over-eksponentiel-udvikling

 

Sagt på en anden måde: Din smartphone har mere regnekraft end hele NASA havde, da de sendte en mand til månen i 1969 og den giver dig adgang til mere information end den amerikanske præsident havde til sin rådighed for 20 år siden. Tænk hvis udviklingen fortsætter med samme hast! Det gør den ikke. Det kommer til at gå hurtigere!

Her er lidt mere food for thought.

Elementært, kære Watson?

For et par år siden blev IBM’s computer Watson Jeopardy-mester og ydmygede USAs to førende stormestre. Watson vandt ikke bare, den gav dem lammetæv (Se ca. 7 min 10 sekunder inde). Det gjorde den ved at scanne Wikipedia og bruge sandsynlighedsberegninger til at vælge det rigtige svar. Watson er på ingen måde så intelligent som et menneske… endnu. Men Watson kan rumme og sortere så meget information præcist, at den fremadrettet vil kunne understøtte mennesket på en lang række afgørende punkter.

Det er kun et spørgsmål om tid før lægerne vil bruge en Watson til at diagnosticere. Nogle forudsiger, at 80% af en læges arbejde er overtaget af maskiner inden for 10 år. Arbejder du i videnindustrien, som advokat, revisor eller konsulent, så er det også super aktuelt for dig, for hvad ved du egentlig, som en Watson (i en eksponentiel verden) ikke kan omsætte bedre om bare 5 år?

Gad vide hvornår lovgivningen rent faktisk vil kræve, at vi har en Watson siddende i vores bestyrelser så vi kan træffe oplyste beslutninger? Eller måske endda i Folketinget – i stedet for spin doktorer kunne hvert parti have sin egen Watson-rådgiver?

I Kina printer de huse

Eller hvad med 3D printere, som falder 50% i pris hvert år. I Kina er de begyndt at 3D printe hele huse. Formel 1 bilers dele 3D printes allerede i dag for at skabe større præcision og hastighed. Hershey’s eksperimenterer med at 3D printe chokolader.

På Singularity University har de startups, der er ved at udvikle selvbyggende 3D printere, som kan bruges i udsatte katastrofeområder eller i verdensrummet, hvor det er svært, dyrt eller umuligt at sende varer ud. Hvad kommer den udvikling til at betyde for al produktion og logistik?

Er LEGO en ren software-virksomhed om 10 år, når vores børn bare kan printe deres klodser derhjemme?

Er der stadig brug for Mærsk’s containerskibe?

Har vi overhovedet brug for produktionsvirksomheder?

Og hvem skal eje rettighederne til det vi printer?

I’ll be back!

Så er der det med droner og robotter. Amazon har pt. 40 ansatte til udelukkende at udvikle droner som nye transportsystemer og Google har lige købt en håndfuld robotfirmaer. Faktisk rykker Google ind i en kæmpe hal en spytklat fra Singularity University, hvor de skal lege med robotterne (siger rygterne). Vore dages robotter er stadig på baby-stadiet, men også her er udviklingen eksponentiel.

Fordelene er til at få øje på: Brug af robotter kan gøre opgaver sikrere, billigere, hurtigere og bedre. What’s not to like, right? Det skulle da lige være Terminator-skræk-scenariet, når robotterne bliver klogere end os selv. Men om 20 år vil robotkirurgi sandsynligvis være normen og mon ikke vi vil se tilbage og tænke, at det var barbarisk dengang vi stod og skar i hinanden på operationsstuen?

De første sager om dilemmaer ved at bruge robotter til ældrepleje er allerede oppe i medierne. Googles selvkørende biler er godkendt i flere stater og på vej til at ændre transportindustrien for evigt. Hvornår rammer vi det punkt, hvor det er helt legitimt at et menneske har et forhold til et styresystem? Se den fremragende film Her, der får dét scenarie til at virke fuldstændig plausibelt.

Tjener, der er alger i min brændstof

Biotech er det næste store felt, som de kloge siger, at man bør interessere sig for. Biologi er nemlig blevet til en informationsteknologi. Man kan nu programmere molekyler og bruge dem som programmerbare byggeklodser. Nogle eksperimenter som seriøse forskere arbejder på pt.: At hacke alger til at producere biofuel ved hjælp af solenergi. Det kan potentielt gøre os uafhængige af fossile brændstoffer.

Eller hvad med DNA Origami, som vil sige, at man bruger DNA molekyler til at bygge nanomaskiner, der kan kommunikere med hinanden og koordinere deres handlinger. Det vil sige, at i stedet for at behandle kræft ved f.eks. at kemobehandle et område, så kan man sende nanobotter ind i blodstrømmene og tænde/slukke for behandlingen præcis, hvor der er behov for det. Pt. programmerer man celler i levende dyr på samme sofistikationsniveau som en Commodore 64.

Arbejder du i health care, så vil din verden ændre sig dramatisk meget hurtigt. For alle os der på et tidspunkt bliver patienter, er denne udvikling formodentlig ekstremt gode nyheder.

It will start in a garage

En virksomheds gennemsnitslevetid er i dag ca. 15 år. I 1920erne var den 67 år. Tidligere tog det 20 år at skabe en virksomhed med 1 milliard $ i omsætning. Google tog 8 år. Facebook tog 5 år. Whats App blev solgt for 19 milliarder efter 18 måneder. Om 10 år regner man med at 40% at Fortune 500 virksomhederne er væk, fordi de har udviklet sig lineært og er blevet disrupted af et par gutter/gutinder i en garage.

Så spørg dig selv: Bygger du en lineært eller eksponentielt udviklende virksomhed?

Tænk eksponentielt og sørg for at du er i gang med at disrupte dig selv – ellers er der stensikkert nogle andre der gør det!

We DARE you!