På KRÆS vil vi løbende følge og rejse tilbage i tiden med direktør Niels Zibrandtsen.

Vi kigger på de skilleveje og de valg som iværksætteren har truffet på sin vej mod skabelsen af millionforetagendet; GlobalConnect – som idag omsætter for knap 500 millioner kroner.

Vi starter med en introduktion til virksomheden  og  derefter dykker vi ned i de altafgørende valg, som er truffet både under opstart, i drift, under udvikling samt i krisetider.

 

Illustration af tre fabrikker, tre tankebobler, tre lysende pærer

Vi skal have flere smv’er – det er ikke umuligt

 

GlobalConnect er en af Danmarks førende alternative udbydere af løsninger til effektiv og sikker data- og telekommunikation samt housing. Virksomheden dækker hele Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et mere end 12.000 km langt højhastighedsnetværk baseret på optisk fiber og 7.000 m2datacentre.

GlobalConnect blev grundlagt i slutningen af 1998 og startede i en periode, hvor der var ‘hype’ i markedet og masser af investeringspenge, før dotcom tsunamien ramte de globale markeder.

Innovationen skal forsætte

Direktør Niels Zibrandtesen fortæller;

Vi startede med upåagtet at bryde monopolet mellem Danmark og Sverige i 1997 i vores lille startup-virksomhed Zone System, som lavede en aftale med Nordunet – en virksomhed der sikrer, at dansk forskning har konkurrencedygtige internetforbindelser.

 

Vi var bare  tolv optimistiske medarbejdere på det tidspunkt, og det viste sig hurtigt, at der var masser af forretning i en branche, hvor regeringerne og deres regulatorer valgte at tage ansvar og give mulighed for at ændre på forretningsmodellerne, så monopolerne nedbrydes.

 

Monopoler kan ikke skabe innovation eller vækst, da de ikke er konkurrenceudsat. Men efter at vi valgte at isolere televirksomheden i GlobalConnect A/S, gik det stærkt – endog meget stærkt. Vi startede med at lukke kontrakter med British Telecom, som troede på en lille dansk virksomhed – og det skal vi takke dem for.

 

Da vi havde fået “blue stamp”, kom alle de andre internationale selskaber og købte fra os, så vi var i fuld gang med at grave det halve Danmark op for at levere fiber og transmission til vores kunder.

 

Den første modtand der ramte os, var nogle investorer, der havde været lidt for dotcom “hypede”. Det medførte, at der gik først et lille hul i ballonen, og dernæst, da nogen fløj ind i World Trade Center i USA, faldt en masse virksomheder omkuld og det ramte også os.

 

Heldigvis havde vi en del virksomheder, der var finansielt robuste, så vi kom gennem krisen ved et tæt samarbejde med vores bank. Denne “oplevelse” var ikke udelukkende negativ. Vi brugte krisen til at skærpe GlobalConnects forretningsmodel og gav vores lille virksomhed et helt nyt og stærkt fundament.

 

I dag er GlobalConnect en virksomhed med 200 dygtige kollegaer, der har innovation som deres fornemste opgave – med respekt for, at det naturligvis skal være en sund forretning.

 

GlobalConnect leverer (naturligvis) cloud-løsninger, telefoni, internet og private, lukkede net til virksomheder, der vil have helt sikre lukkede net. GlobalConnect leverer også højhastighedsforbindelser for at supportere de helt enorme ønsker til båndbredde, der findes i erhvervslivet. Det seneste, vi har kigget på, er Terabit/s (1000 GigaBit/s) for at dække de behov, vi ser komme i markedet om ganske få år.

 

Vi kan tydeligt se behovet for mere båndbredde, så Danmark kan holde sig på forkant som videnssamfund og sikre, at vores SMV innovation får de bedst mulige forhold for at forblive konkurrencedygtige.

 

Niels Zibrandtsen,

Adm. Dir. GlobalConnect

 

 P.S. I Niels næste indlæg kan du læse om, hvordan man som SMV kan bryde monopoler og bane vej for innovationen.