De fleste, der bliver selvstændige, bliver overraskede over den store mængde administrativt arbejde, der følger med. ”Det var ikke derfor jeg blev selvstændig” hører jeg tit, og jeg kan kun være enig.

Som selvstændig på 3. år ved jeg selv, hvor stor en byrde min egen administration nogle gange kan være ..

Og jeg arbejder med at effektivisere administrationen og som administrator i hverdagen

Igennem en lang periode har jeg haft forrygende travlt (HURRA for det).

Dette har dog den konsekvens at min administration bliver som en elefant på skulderen.

Den kan ikke flyttes og er altid med mig.

Netop fordi ingen rykker for den, kan den vente – i hvert fald indtil der skal laves moms!

illustration-af-mand-med-elefant-paa-skulderen

Dit Arbejdslæs kan blive tungere end du tror

MEN DET KOSTER…..

Forskellen på en succesfuld virksomhed og en mindre succesfuld virksomhed skal ikke kun findes i omsætning og omkostninger.

At have styr på administrationen er afgørende for mange ting:

  • Overblik over omkostninger
  • Rettidig fakturering
  • Inddrivning af forfaldne poster
  • Betalinger til tiden
  • Overskud og ro til at fokuserer på virksomhedens drift og fremtid m.m.

Jeg mødte en lokal håndværker med bilen fyldt af ordrer papirer klar til fakturering, kvitteringer i forruden og købsfakturaer til betaling på bagsædet.

Jeg kunne se, at han havde travlt, men også elefanten på skulderen. Jeg kunne heller ikke lade være at tænke, om han mon havde styr på sit fag, når han ikke havde mere styr på sin virksomhed (det var det jeg tillod mig at læse ud af det, jeg så).

Måske tager jeg fejl, men er vi ikke i den grad afhængig af hvordan vi bliver opfattet, når det drejer sig om at drive virksomhed?

Midt imellem to bjergetaper, kom jeg til at tænke på hvad jeg selv kunne have gjort anderledes.

Mit tip til dig og mig er:

1. Sæt lidt tid af hver uge til administration – alt er nemmere at huske og det er mere overskueligt når der ikke er så meget. Book det i din kalender og hold fast i din aftale med dig selv
2. Sørg for at du har indrettet din administration så den er simpel og nem at gå til – her er e-conomic og andre regnskabsprogrammer jo et godt værktøj.
3. Erkend hvis du ikke er en administrator og sørg for at få hjælp. Det er ofte godt givet ud i den sidste ende.

Administration bliver let en tidsluger og en kæmpe byrde.

Lad ikke elefanten tynge dig.

Tag styringen, sorter i de mange administrative opgaver og indret dig så din administration bliver simpel og nem at håndtere, det lønner sig – også på bundlinjen.