Død_over_rygerne

En noget bombastisk udmelding, men ikke desto mindre hvad jeg hører fra mine kunder i ny og næ.

Fornylig var jeg hos en kunde med 8 medarbejdere. Halvdelen røg. Kort fortalt betød det, at disse rygere havde flere pauser gennem arbejdsdagen end dem, som ikke røg.

Nu var der opstået utilfredshed blandt ikke-rygerne, fordi hvorfor skulle de have færre pauser? Tage telefoner for de, som var udenfor og ryge? Og hvorfor skulle ikke-rygerne sidde i den stank af tobakslugt fra rygernes tøj, når rygerne kom tilbage til fælleskontoret?

Noget måtte der gøres, – og jeg var inviteret med henblik på at få formuleret en passus i deres personalehåndbog, som kunne tage hånd om ovenstående problematik.

Virksomheder i Danmark er i stort omfang begyndt at regulere rygningen. Enten i form af egentlige rygeforbud eller mere almindeligt med regler for, hvor og hvornår der må ryges.

Lad os først slå fast. På offentlige arbejdsplads er rygning ikke noget problem. Per 1. juli 2014 er al rygning i og udenfor arbejdspladsen forbudt. Ikke mere snak om den sag.

Det forholder sig meget mere valgfrit hos de private arbejdsgivere.

Vedtagelse og udformning af rygeregler

Gennemførelse af rygeregler kan være et kontroversielt emne. Skal det foregå i en demokratisk proces, hvor alle parter inddrages i beslutningsprocessen eller er den eneste realistiske vej, at ledelsen udstikker retningslinjer for rygning i virksomheden?

Der er intet entydigt svar på det spørgsmål, og den enkelte virksomhed må finde sin egen vej, der ofte befinder sig et sted mellem den demokratiske og den diktatoriske.

Ifølge en undersøgelse fra Lederne, 2009, er det ikke overraskende, at ikke-rygerne har været mere positive end rygerne, men selv blandt rygerne har et flertal være positive overfor indførsel af rygeregler.

Hvis du som arbejdsgiver ønsker at minimere nuværende og kommende konflikter omkring rygning på arbejdspladsen, så vil jeg foreslå dig, at udforme en skriftlig og tilgængelig rygepolitik for arbejdspladsen. Rygepolitikken skal indeholde oplysninger om, hvor og hvornår der må ryges.  Skal rygeren f.eks. selv betale sin rygepause? Må der ryges indendørs eller udendørs på virksomhedens matrikel og i bekræftende fald – hvor? Må der ryges i rygerum/rygekabine? Må der ryges på enkeltmandskontorer? Skal det være tilladt med rygning i firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen?

Der er mange måder, man kan formulere en rygepolitik på og HR-bureauet hjælper gerne med i processen.