Den er blevet kaldt ’computerens grundlov’, men er nok bedre kendt som ’Moores Lov’. Den handler om integrerede kredsløb og transistorer.

Allerede her begynder mange sikkert at gabe og spørge sig selv, hvad i alverden det vedkommer dem. Svaret er, at det vedkommer os alle sammen helt ufatteligt meget hver eneste dag, fra vi står op, til vi går i seng. Meget mere, end de fleste aner. Desværre.

Så de, der interesserer sig for fremtiden og for innovation og iværksætteri i Danmark, skal læse videre her. Bagefter kan de lige lave et par zenbuddhistiske knibeøvelser, mens de mediterer lidt over Moores Lov. Den fortjener det virkelig.

 

Illustration-af-mand-der-taenker-paa-moore's-lov

 

 

Moore’s Lov

Hold nu fast! Moore’s Lov siger, at antallet af transistorer eller komponenter i et integreret kredsløb (en chip) vil fordobles hvert andet år. Han sagde 18 måneder i 1965, men ændrede det i 1975, til 2 år.

Stort set alle andre teknologiske parametre – lagring , båndbredde etc. har fulgt samme kurve. Og mens kredsløbenes kapacitet fordobles, er prisen halveret i samme takt.

Denne teknologiske lovmæssighed forudså Gordon E. Moore, som var med til at grundlægge chip-giganten Intel, i en artikel i Electronics Magazine i 1965.

Her ved nytårstide synes jeg, der er grund til at dvæle lidt ved Moores spådom, der stort set er blevet bekræftet gennem næsten 50 år. Det er helt vildt, og havde Moore ikke fået ret, ville samfundet i dag have været totalt anderledes. Totalt!

De integrerede kredsløb er nærmest forudsætningen for hele computerrevolutionen. En top-of-the-line smartphone anno 2013 indeholder så meget computerkraft, at den for bare 30 år siden ville have fyldt … et mindre slagskib.

En klog mand sagde engang, at den teknologiske udvikling præger vores måde at tænke på og præger den samfundsmæssige bevidsthed. Smartphones er et fremragende eksempel herpå, og enhver kan se, at verden ikke er den samme, siden Steve Jobs i 2007 stod frem med den første iPhone i hånden.
Godt så!

Danmark som videnssamfund

Sagen er bare, at der er alt for mange i Danmark, der ikke gør sig denne teknologiske udvikling klart. De er for begrænsede i deres tankegang, og de tror, at ting ikke kan lade sig gøre, fordi det nok er for dyrt at gennemføre.Men har man en smartphone og en iPad – hvis man læser bøger, en E-reader – kan man klare de utroligste ting. Og klare det smart, hurtigt og meget billigt.

Det hele forudsætter dog én helt afgørende ting: En passende mobil- og bredbåndsdækning, kort sagt en ordentlig digital infrastruktur.

På dét område er der virkelig brug for en indsats og et politisk fastsat regelsæt, der understøtter fri konkurrence og fri adgang til nettene. Dét ville skabe grundlag for, at den digitale innovation kunne blomstre i Danmark.

Min yndlingsvision er Danmark som et ægte videnssamfund, hvor vi for alvor tager gevinsten ved it- og computerrevolutionen hjem. Hvis bare vi vil. Men vi vil åbenbart ikke. Og vi vil indtil videre heller ikke sikre den nødvendige digitale infrastruktur – på 100 Mbit/s i stort set hele Danmark – som den helt nødvendige forudsætning for at virkeliggøre visionen.

Hvis vi ville, kunne Danmark blive et land, der virkelig var fremme i støvlen inden for digitalisering. Så ville vi for længst have kunnet betale i supermarkeder med vores smartphones. Eller bruge dem på bibliotekerne. Eller i stedet for det der håbløse rejsekort, der har kostet seks milliarder kroner – og ikke virker.

Vi kunne have et sundhedsvæsen, hvor it spiller en langt mere fremtrædende rolle end i dag. Når det nu i dag er teknologisk muligt at ringe til sin læge og samtidig vise billeder, så kunne man da undgå mange besøg i konsultationen, spare tid og spare penge. Og med blik for, at pengene i stedet skal bruges til de varme hænder, hvor disse hænder hverken kan eller bør erstattes af teknologi. I stedet for betaler vi i dag 1800 kroner til lægen for hver konsultation. Mig bekendt sker der ingen nævneværdige fremskridt på det område.

Hvorfor skal der være et fjernsyn ved hver seng på nye sygehuse? Der skal være en holder til en iPad, så man kan se film og kommunikere. Sværere er det ikke.

Hvorfor har vi ikke en digitaliseringsminister? Hvorfor vil Danmark ikke gribe chancen for at tage stikkene hjem, når kortene nu er delt ud, og spillet er i gang?

Danmark er et højt udviklet samfund, og jeg håber, at det vil fortsætte med at være det. Jeg er o-v-e-r-b-e-v-i-s-t om, at digitaliseringen rummer enorme gevinster for os alle. Det er ikke længere teknologien, der er en hindring, men den manglende bevidsthed om dens potentiale – samt fraværet af politisk vilje til at få skabt en ordentlig digital infrastruktur. 100 Mbit/s over hele landet!

Så hvis Danmark ikke vil køres over og ende som et … u-land, bliver vi nødt til at tro på det, vi har set igennem nu snart 50 år, nemlig Moores Lov.

Det skal være mit ønske for Danmark i det nye år.

Godt Nytår