Erfaring og virke

Sasa Kovacevic har stor interesse indenfor e-commerce. Til dagligt er Sasa partner og Head of PPC i det digitale bureau Obsidian Digital, en virksomhed han var med til at stifte. Her rådgiver Sasa på et strategisk og praktisk plan, hvorfor dagligdagen byder på mange udfordrende og spændende opgaver for nogle af Danmarks største e-commerce virksomheder, som ønsker at effektivisere deres marketing og få en mere profitabel forretning.

Sasa skriver brugbare og konkrete indlæg, som læseren direkte kan tage i brug. På KRÆS vil han bidrage med viden om PPC, SEO, generel marketing, motivation og alt der ellers rører sig indenfor iværksætter universiet.

Baggrund

Sasa Kovacevic har en bachelor i virksomhedskommunikation og en kandidat i IT og kommunikation. Hans interesse for online markedsføring begyndte tilbage i 2010, hvor han stiftede Danmarks største hjemmesider for Twilight, Hunger Games og Game of Thrones fans. Hurtig fandt han dog ud af, at interessen lå i webshops og generel e-business.

Med Sasa’s egne ord

Folk omkring mig siger, at jeg er brutalt pragmatisk. Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at løse en udfordring eller opgave. Dette er uundværligt i mit miljø, da der er så mange udfordringer i starten, som står i vejen for ens succes. Jeg tror på personlig frihed og bruger ikke tid på at gå op i, hvad andre mennesker tænker om mig.