Pia er Relations Manager og hjælper virksomheder med skabe tættere relationer og unikke kundeoplevelser, der styrker bundlinjen. Hun har en baggrund inden for event management og tror på, at mennesket selv er det bedste og mest effektive reklamemedie.

Erfaring og Virke

Pia har mere end 15 års erfaring inden for event management og over 300 events bag sig. I 2013 etablerede hun virksomheden True People, som er specialiseret i at skabe unikke oplevelser og events for virksomheder og deres relationer – både eksterne og interne. True People gør kommunikation og markedsføring levende gennem faglige kunde-events, konferencer, seminarer, award shows, medarbejder kick-off samt strategier inden for kundeoplevelser og events.

Pia blogger om, hvordan du udvikler relationsskabende events. Der kommer sikkert også et par tips og idéer til at blive en bedre netværker og ’vært’, så du bliver dén, kunderne husker.

Baggrund

Pia har læst markedsøkonom og fik startet på en HD i afsætning ’i tidernes morgen’, men rejsebranchens sus vandt over de teoretiske modeller. Hun har tidligere arbejdet som Relationship Manager i advokatvirksomheden Kromann Reumert, hvor hun skabte event-koncepter, kundeoplevelser og samarbejdsalliancer. Hun har desuden erfaringer med erhvervskonference-markedet fra Teknologisk Institut samt haft rejse- og oplevelsesindustrien på tæt hold i Tumlare Corporation og Disneyland.

Gennem karrieren er der opstået en passion for at arbejde med corporate events og kundeoplevelser i forskellige virksomheder. Derfor blev True People en realitet – et levende og nytænkende bureau.

Med Pias egne ord

”En målrettet og professionel event er en gylden mulighed for at komme tættere på eksisterende og potentielle kunder. Du møder kunderne live! Det er en unik og nærværende måde at differentiere sig på i det aktuelle marked.

 

Indlæg fra Pia