Erfaring og virke

Niels Zibrandtsen er grundlægger og primær ejer – sammen med sin familie – af GlobalConnect gennem ZS Holding A/S.

Han er desuden grundlægger af ZS Holding, Zone Systems og Butler Networks.

GlobalConnect er Danmarks førende alternative udbyder af fibernet, datacentre og cloud-løsninger.

Globalconnect dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med mere end et 12.000 km langt netværk af optisk fiber og 7.000 m2 datacentre.

Koncernen omfatter desuden selskaberne GC-BO, SuperTel og GigaContent. I dag omsætter GlobalConnect for knap 500 mio. kr.

Baggrund

Niels Zibrandtsen har arbejdet for Brüel & Kjær, NCR, ABB, Dataco og Radiometer International, før han startede egen virksomhed.

Niels Zibrandtsen er hovedbestyrelsesmedlem i TI-Brancheforeningen, sidder i bestyrelsen i Dansk Internet Forum (DIFO/DK-Hostmaster), er medlem af telepolitisk udvalg i ITEK under DI og er medlem af Teleforum i Erhvervsstyrelsen.

 

Med Niels’ ord

Hos GlobalConnect mener vi, at adgang til internettet bør være tilgængeligt for alle, uanset hvor man bor. Lige som elektricitet og vand skal højhastighedsbredbånd være en naturlig ressource for alle husstande og arbejdspladser i Danmark. GlobalConnect giver båndbredde nok til at øge effektiviteten i dansk erhvervsliv og frigive overskud til at arbejde mod viden og vækst i et konkurrencedygtigt digitalt Danmark.