Mogens Bertelsen er grundlægger og iværksætter i succesportalen.dk
Mogens hjælper iværksættere, mikro og små virksomheder med at gøre virksomheden til midlet til at leve et liv helt efter eget design.

Erfaring og virke

Mogens har gennem over 40 år arbejdet som international iværksætter og har startet og opbygget 9 virksomheder i 9 forskellige lande fra USA i Vest til Rusland i Øst.
Solgte sine virksomheder i 2011. Flyttede i 2012 til sit nybyggede drømmehus i Vestjylland – et rigtig amerikansk bjælkehus med stråtag – helt ude hvor kragerne vender. Kunne alligevel slet ikke sidde stille og grundlagde i 2013 sin 10. (og sidste) virksomhed.

Baggrund

Blev iværksætter allerede som 10 årig som inkassator hver fredag aften og lørdag formiddag for den lokale mælkemand. Efter en kort uddannelse som bankassistent blev Mogens rigtig iværksætter som 19 årig med salg af naturtarme og krydderi- og hjælpestofblandinger til slagtermestre, slagterafdelinger i supermarkedskæder samt kødforarbejdende virksomheder i Danmark.

Mogens startede beskedent med at have kontor i sit gamle barneværelse og lager i moderens kælder og garage. Han fik først
rigtig smag for eksport helt tilbage i midten af 1980´erne. Startede med eksport til Island og efterfølgende gennem eget datterselskab i Norge. Eksporten tog endnu mere fart, da muren til Øst faldt. Især til de Baltiske lande og Rusland.
Flyttede i en kortere periode til USA sammen med 2 af børnene for at være tæt på i opbygningen af salget i USA.

Mogens Erfaring kommer fra over 10.000 kundebesøg i mange dele af verden, afholdelse af over 1000 seminarer og workshops, bygning af 3 fabrikker og leder af op til 30 medarbejdere og en omsætning på 80 mio. om året – heraf halvdelen fra det store udland.

Uddannelse: ”Street Smart, Street Fighter MBA”

Med Mogens´s egne ord:

Jeg kan simpelt hen ikke sidde stille. Så nu skal resten af min erhvervskarriere bruges på at hjælpe iværksættere, mikro og små virksomheder med at opbygge virksomheder som opfylder de 5 S`er:

Skelettet – her får du helt styr på din forretningsmodel samt tilegner dig de nødvendige fundamentale forretningskompetencer.

Succesfuld – her begynder du at tjene penge og fortsætter med at tilegne dig de nødvendige kompetencer.

Stabil – her fortsætter du med at tjene penge og tilegne dig de nødvendige kompetencer.

Skalerbar – her er din virksomhed bygget til vækst – uden at du selv arbejder mere og tilegner dig stadig de nødvendige kompetencer.

Salgsbar – her har du opbygget en virksomhed, som du kan sælge og få lommerne fyldt, eller overdrage virksomheden til børnene eller medarbejderne og samtidig tilegnet dig de nødvendige kompetencer for denne fase.

Hvad kan du forvente af Mogens: Livslang læring, træning og handling med rødder i de nødvendige forretningskompetencer.

 

Indlæg fra Mogens