Erfaring og virke

Uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole 2003. Har drevet egen kommunikationsvirksomhed siden 2007, hvor hun hjælper virksomheder til mere succes ved at skrive deres salgstekster og produktudvikle, hvilke ydelser der er den bedste forretning i. Majbritt rådgiver inden for salg og prissætning.

Baggrund

Da Majbritt Lund oprettede sit kommunikationsfirma, undrede hun sig over, hvor tit hun dels mødte selvstændige, der indgik og accepterede aftaler, der var rigtig dårlige for dem selv. Dels undrede hun sig over, hvor tit hun hørte selvstændige sige ”Det er jo ikke noget, jeg bliver rig af”, eller ”Jeg kan bare ikke få mine kunder til at betale mere”. – For er et af formålene med at gå på arbejde ikke at tjene penge? Gerne mange penge.

Siden 2008 har Majbritt Lund fungeret som frivillig rådgiver på IVÆRK & VÆKST og inspireret heraf giver hun i dag 15 minutters gratis telefonrådgivning til alle.

Efter i flere år at have fungeret som frivillig salgsrådgiver, udgav hun i 2012 bogen “Selvstændiges guide til flere penge“.

Majbritt Lund bruger selv go giver aktivt i sin markedsføring. I en årrække turnerede hun i hele landet med sine gratis PR-kurser. De blev siden ændret til gratis hjemmesidekurser og gratis salgskurser og holdes stadig – nu i samarbejde med IVÆKST.

Har også udgivet bogen “God kommunikation for selvstændige“.

Med Majbritts egne ord

Hvorfor skal du have en ydelse i din virksomhed, hvis det ikke er en god forretning?

Hvor er det smukt, at du vil hjælpe nogen næsten gratis, fordi de siger, at de ingen penge har, selv om de kører i en bil til 2-300.000 kroner.

Med sætninger som disse provokerer jeg gerne, når jeg møder selvstændige, som sagtens kunne tjene mange flere penge. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Og når man ikke kan lade være, ved man, at man har fundet sin passion (i dette tilfælde er ”man” = mig).
Mange selvstændige opfatter sig selv som arbejdsmarkedets nye B-hold, og det hjælper jeg dem til at gøre op med.