Erfaring og virke

Lars er e-conomics dedikerede ekspert i email-markedsføring og har siden marts 2013 været primus motor bag og tovholder på e-conomics nye email flows. Lars sikrer, at e-conomics kunder løbende modtager de rigtige informationer på rette tid og sted i kundelivscyklussen.

Lars har haft fingeren på pulsen med online markedsføring siden internettets gennembrud, hvor han har udnyttet mediet som en effektiv salgs-, kommunikations- og brandingkanal.

Hans store erfaring med online medier stammer fra hans virke i globale virksomheder som Comwell Hotels, WSPA – World Society for the Protection of Animals og senest e-conomic International. Derudover har han drevet egen virksomhed i en længere årrække – både som webdesigner og konsulent i digital markedsføring.

Baggrund

Lars har flere relevante uddannelser og kurser bag sig:

  • Markedsøkonom i international markedsføring
  • HD i afsætningsøkonomi – HD(A)
  • Kurser i grafisk design, SEO, SEM, email-markedsføring og sociale medier v. Softworld samt Bigum & Co
  • Det har givet Lars en dyb indsigt i de teorier, der har udviklet sig inden for online marketing.

Med Lars’ egne ord

Email-markedsføring er mange gange i tidernes løb blevet dømt ude og kaldt old school eller utidssvarende – bl.a. som følge af de sociale mediers udbredelse.

 

Faktum er imidlertid, at email-markedsføring stadig er en af de mest omkostningseffektive markedsføringsværktøjer. Især til relations- og fastholdelsesmarkedsføring har email-markedsføring for længst vist sit værd. Brugt rigtigt er det et fremragende redskab til at opbygge loyalitet og lønsomme kunderelationer samt til at levere relevant og vedkommende kommunikation direkte i de eksisterende kunders elektroniske postkasse

 

I mine blogindlæg vil jeg bl.a. skrive om, hvordan både små, nystartede virksomheder og større virksomheder kommer godt i gang med email-markedsføring, opbygger en solid mailingliste samt tilrettelægger og udsender mails med høj leveringdygtighed og et indhold, der engagerer og inspirerer modtagerne.