Erfaring og virke

Kim Hornung hjælper, gennem workshops, foredrag og 1-til-1 coaching, andre med at blive med at bruge deres tid og energi bedre. Altid med fokus på gennemprøvede teknikker og øvelser, som det er nemt at komme i gang med at bruge.

 

Kim brænder i særlig grad for at hjælpe folk med:

  • at få kontrol over deres e-mail
  • at lære dem, hvordan man laver to do-lister, som øger sandsynligheden for at de får tingene gjort
  • at minimere tidsrøvere og overspringshandlinger

Baggrund

Kim har læst humanistisk datalogi og tilbragt 14 år i IT-branchen, alt sammen med teknisk formidling og kommunikation som en rød tråd. Stillingerne er gået lige fra at arbejde med design og brugervenlighed, hen over at skrive dokumentation, lave demoer og undervise til at være ansvarlig for et team, der lavede fejlrettelser og opdateringer.

Kims vej til at hjælpe andre er ganske klassisk: Han har oplevet problemerne og udfordringerne på egen krop.

I takt med at ansvaret og arbejdsopgaverne voksede, fandt han sig selv i en situation, hvor han var ved at drukne i møder, e-mails og endeløse og uoverskuelige to do-lister. Noget måtte der gøres!

Hen over de næste måneder og år afprøvede Kim både professionelt og i sit privatliv en masse forskellige værktøjer, teknikker og applikationer for at få bedre styr på sit liv. Og han læste bunkevis af artikler og bøger om planlægning, tidsstyring, mailvaner, to do-lister, osv. osv. Det ændrede fuldstændig hans måde at planlægge, prioritere og organisere sit arbejde på, og gav ham langt mere ro, overskud og handlekraft end tidligere.

Men denne udvikling gav samtidig Kim appetit på at dykke endnu dybere ned i emnet og at dele sin viden med andre. Det førte til, at han i 2014 sagde sit job op, tog en uddannelse som mastercoach i personlig effektivitet hos Dorthe Rindbo (en af Danmarks førende eksperter inden for feltet), og startede op som selvstændig.

 

Med Kims egne ord

Min største motivation er at se, hvordan jeg med få, simple teknikker kan hjælpe andre med at skabe varige forandringer i deres liv – og hvordan de på kort tid går fra at være frustrerede og overbebyrdede til at finde fokus og opleve en helt ny form for overblik, handlekraft, glæde og ikke mindst en indre ro.

Mit mantra er, at personlig effektivitet er en meget individuel størrelse. Det handler for mig om at finde ud af, hvad der virker bedst for den enkelte person.

For mig handler effektivitet ikke om at få så meget fra hånden som overhovedet muligt. Det handler derimod om at bruge den rette mængde tid og energi på de ting, der er vigtigst for dig – hverken mere eller mindre. Og om at planlægge dit liv, så der også er tid til at slappe af og nyde livet og få gode oplevelser, der lader dig op.

 

Indlæg fra Kim