Erfaring og virke

Jonathan Løw har startet 4 virksomheder, heraf 2 internationale. De tæller bl.a. engodsag.dk, der havde som sin vision at gøre velgørenhed til en naturlig del af danskernes hverdag og indkøbsvaner. Imens Løw var i virksomheden (2004-2007), voksede man fra 2 til 25 medarbejdere og påbegyndte internationaliseringen til 8 europæiske markeder.

Han har derudover været medstifter af bæredygtighedsprojektet Sprout, der bl.a. står bag verdens første blyant, som kan plantes og blive til krydderurter. Løw afhændede sin del af virksomheden i 2013, og Sprout er siden vokset til at være aktiv i 60 lande og have en tocifret millionomsætning.

 

Baggrund

Udover iværksætteriet har Jonathan Løw været ansat som online chef for Bog & idé´, marketingchef hos KaosPiloterne samt investor og rådgiver i investeringsfonden Accelerace. Han udgav i 2014 bogen ”Listen Louder”, der omhandler iværksætteri og innovation og indtil videre er solgt i over 5000 eksemplarer. Derudover er han redaktør på den meget omtalte GURUBOGEN, der udkommer til november 2016. Mere om denne på www.gurubogen.dk

Som rådgiver og konsulent har Løw arbejdet med virksomheder som GoMore, LEGO, Hungry.dk, Post Danmark, Danske Bank samt en lang række danske kommuner.

Jonathan Løw er tidligere kåret som én af Danmarks 100 mest lovende ledere af Berlingske Tidende samt har modtaget bl.a. e-handelsprisen og Computerworld’s Edison Award for sit arbejde med iværksætteri og social innovation. Han er en populær stemme på de sociale medier og bliver p.t. fulgt af over 25.000 danskere.

Mere information på www.jonathanloew.dk

 

Med Jonathans egne ord

Tænk stort. Handl småt. Fejl hurtigt og billigt!

 

Indlæg fra Jonathan