Jeff ejer hjemmesiden Socialemedier.dk, som indeholder artikler med nyheder, guides og tips om sociale medier. Jeff holder ligeledes foredrag om sociale medier.

Erfaring og virke:

Jeff elsker sociale medier og online markedsføring. Han har siden 2010 arbejdet hos flere forskellige store danske online virksomheder, og ejer i dag blandt andet hjemmesiden Socialemedier.dk. Her skrives der artikler om sociale medier, ligesom Jeff også afholder foredrag om sociale medier.

Derudover har Jeff en medfødt passion markedsføring og især online markedsføring. Via hans hjemmeside spreder han gode råd og guides til andre iværksættere og virksomheder omkring brugen af sociale medier.

Baggrund:

Allerede fra sit første “voksenjob” har Jeff arbejdet med markedsføring. Han er uddannet fra Niels Brock som markedsføringsøkonom fra Iværksætterhuset i 2010. Virksomheders brug af de sociale medier var på et interessant stadie, da Jeff fik sit første job inden for branchen hos Trendsales umiddelbart efter studiet. Dette var startskudet på den retning, som stadig i dag udgør en stor del af hans arbejde. Som ansvarlig for Trendsales’ sociale medier begyndte der får alvor at vokse en passion og lærelyst omkring emnet.

Efterfølgende har Jeff haft flere forskellige jobs. En ting har de dog tilfældes: I alle stillinger har Jeff været ansvarlig for de sociale medier og deres online markedsføring. Så ligemeget om vi snakker Trendsales, Billy’s Billing, Just-Eat eller Meebox, så har sociale medier og markedsføringen været omdrejningspunktet. I 2012 startede Jeff et mindre webbureau, der i dag har navnet Webcph, hvilket var hans første bekendtskab med livet som iværksætter. Senere har han udviklet flere forskellige hjemmesider, hvoraf den største er Socialemedier.dk, som han i dag driver sammen med sin kæreste, der er grafisk designer.

Med Jeffs egne ord:

“Jeg er ved at falde ned af kontorstolen, da jeg fik “JA” til at blive ekspertblogger på KRÆS. Jeg glæder mig meget til at dele min tanker og erfaringer inden for specielt sociale medier, men også online markedsføring.

Jeg vil prøve at skrive lidt mere konkret end man normalt ser fra ekspertbloggere. Jeg elsker at komme med konkrete eksempler. Det kan være så svært at forholde sig til strategi, ideer og holdninger på skrift. Så mit mål med bloggen her, er at give dig nogle gode eksempler på, hvordan jeg mener, man kommer længst med brugen af sociale medier og online markedsføring.

 

Peace out og god læselyst”

 

Indlæg fra Jeff