Erfaring og virke

Heine rådgiver nye kunder om valg af betalingsløsninger og mulighederne inden for dette. Med et solidt kendskab til online betaling hjælper han kunderne på rette vej og formår at gøre de tekniske forudsætninger forståelige for alle.

Derudover er han manden bag ordene og står for kommunikation, tekstforfatning, oversættelse, nyhedsbreve og alt andet ordrelateret.

Baggrund

Heine har arbejdet med kommunikation og events ved Muslingebyen Løgstør, været projektvejleder for kandidatstuderende på Aalborg Universitet København og serviceret kunder ved Expedia.com, inden ePay slog kløerne i ham. Han er desuden et aktivt foreningsmenneske og har flere bestyrelsesposter bag sig.

Af uddannelse er han helt almindelig cand.mag. fra Aalborg Universitet og har siden studierne fokuseret på kommunikation og tekstforfatning.

Han er en dedikeret sprog- og ordnørd og en vaskeægte verdensmand, der har boet i internationale metropoler som Prag, Manila, Edinburgh og Løgstør. I sin fritid har han bl.a. arrangeret festivaler, lavet hjemmesider og ageret tekstforfatter på freelancebasis.

På hjemmefronten er han kæreste med Anna og far til Norah. Lejligheden i Aalborg er fyldt med dyr og bøger.

Med Heines egne ord

Bloggen sætter fokus på det virvar af nye udtryk og termer, du støder på, når du skal begynde at tage imod betalinger online.

PSP, indløser, chargeback, 3D Secure og split payment er bare nogle få eksempler. Hvad betyder det alt sammen – ikke mindst for din forretning?

Følg min blog, og få styr på betalingsdelen i din webshop fra starten!

Indlæg fra Heine Aaen