Erfaring og virke

Danny er selvstændig webdesigner, specialiseret i WordPress og CSS. Han har sit eget landsdækkende firma, (http://webnom.dk) Webnom, og har et kontor i det sprudlende iværksættermiljø i Svendborg.

Danny har været igennem mange systemer til hjemmesider, men er faldet for WordPress fordi det er det mest brugervenlige.

Udover at udvikle hjemmesider, rådgiver Danny også ejere, ledere og iværksættere på webinarer, videokurser eller korte gratis telefonseancer.

Baggrund

Danny lavede sin første hjemmeside i det herrens år 1998. Den var ikke køn, men den blev startskuddet til en lang og passioneret hobby. Siden er det blevet til flere sider, men det var først i 2008 at hjemmesiderne blev en del af jobbeskrivelsen.

Efter en kort arbejdsløshed sprang han ud som selvstændig. I dag tjener Danny penge på sin hobby, hvilket skinner igennem når man ringer til ham.

Med Dannys egne ord

“Jeg er nørd af navn, men udvikler af gavn!

Alt for mange mener at en hjemmeside er et nødvendigt onde. Noget man skal have for at ‘blive fundet på Google’. Det er som regel også de samme mennesker der har en hjemmeside, som IKKE tjener penge. Mellem os sagt, hvis folk ikke vil udnytte deres hjemmeside, vil det faktisk være en bedre forretning af abonnere på Krak eller Eniro.

Og det gør ondt hver gang jeg skal lave en side, som falder til jorden fordi kunden insisterer. Men det er heldigvis sjældent!”

Indlæg fra Danny