Alle, som har en hjemmeside i dag, uanset om det er en blog eller webshop, har på et eller andet tidspunkt tænkt på SEO, som et parameter for succes.

Men bruger du din tid fornuftigt, når du laver SEO på din hjemmeside? I dette blogindlæg, vil jeg fortælle om de 4 fejl, jeg som SEO konsulent oftest oplever, når jeg laver SEO på mine klienters hjemmesider.

1. Du udfylder meta-information uden at have fokus på dine USP’er

Det kan ikke udtrykkes klart nok men ALT FOR MANGE, tager deres titel-tag og meta-beskrivelse for givet, og udfylder dem uden at tænke sig om.

Hvis du er en af dem, som tænker, at du har styr på dette, vil jeg stadig bede dig om at læse nedenstående, da alle de klienter, jeg har haft, som ikke fik det fulde udbytte ud af deres meta-information, også troede, at de havde styr på dette.

Hvad skal du være opmærksom på?

  1. Placer dit søgeord i starten af dit titel-tag
  2. Brug USP’er (Unique selling points) og fortæl hvorfor de skal handle hos dig (Fri fragt eks.)
  3. Benyt dig af symboler, for at skabe blikfang

billige højsenge google

I eksemplet ovenover fremkommer følgende:

Søgeord: Højsenge, Billige højsenge, Højseng
USP’er: Gratis levering, Stort udvalg, Mulighed for finansiering
Symboler: | – ✓

Jo tættere på starten i dit titel-tag du indsætter søgeordet, jo højere værdi tildeler Google søgeordet til landingssiden. Det er derfor vigtigt at man husker dette som et parameter i sin meta-information.

Derudover bør du benytte dig af USP’er for at øge CTR (Click-Through-Rate) og symboler for at øge blikfang. Ved at huske disse småting, kan du få flere besøgende ind på din hjemmeside fra de samme placeringer i Google, fordi flere klikker på din hjemmeside i søgeresultaterne.

2. Du glemmer at udfylde ALT-tekst på dit logo

Ikke alle er klar over det, men dit logo er et af de stærkeste interne links på din hjemmeside. Du kan derfor fortælle Google hvilket søgeord din forside skal fokusere på, ved at udfylde ALT-teksten i dit logo.

Ikea

Her kan vi se at IKEA har valgt søgeord som møbler og boligindretning.

alt

Du udfylder typisk ALT-teksten til dit logo, når du uploader billedet til din hjemmeside.

3. Du får ikke lavet indhold på din hjemmeside

CONTENT IS KING.

Meget kortere kan det ikke siges. Får du ikke skabt indhold på din hjemmeside i form af tekst, vil det være meget sværere for dig, at ligge højt i søgeresultaterne, da Google har sværere ved at finde ud af hvad dine landingssider handler om.

Når du har mere tekst på din hjemmeside, vil det også være meget nemmere for dig at lave interne links, og dermed gøre det endnu mere klart for Google, hvad dine forskellige landingssider handler om.

Backlinko lavede en analyse, hvor de analyserede 1 million forskellige søgeord og her fandt man ud af følgende:

Content total word count

Meget tekst = Gode placeringer. Der er altså stor sammenhæng i at jo flere ord man har på sin landingsside des højere ligger man i søgeresultaterne. Husk at denne undersøgelse er fra USA, så konkurrencen er højst sandsynligt større. Det er derfor ikke altid en nødvendighed med så mange ord i Danmark.

4. Du linker ikke ud fra dine artikler og blogindlæg

Det fjerde tip gælder typisk, hvis du skriver blogindlæg eller artikler på din hjemmeside. Det er sjældent man benytter dette tip, hvis man skriver kategori- eller produktbeskrivelser.

Alt for mange er bange for at linke ud, til andre hjemmesider, fordi de frygter, at det vil skade deres placeringer men det kan faktisk være en god idé, hvis det har relevans.

Linker du ud til andre relevante hjemmesider, inden for det emne du skriver om, så er det med til at fortælle Google, hvad dine landingssider handler om.

Et eksempel kunne være, hvis jeg skrev et indlæg om ”EM i fodbold 2016”. Så kunne det være relevant, hvis jeg steder i indlægget linkede til eksterne sider som omhandler ”Gruppeoversigt”, ”Tidligere resultater ved EM” eller ”Kampprogram”. Dette ville være med til at fortælle Google at min landingside handler om EM i fodbold.

Nu da du har læst dette, håber jeg at du ikke vil begå nogen af ovenstående fejl igen.