“Skal du på dagpenge eller finde job?”

Nogen af mine bedste venner er fra studiet på CBS, men nu er vi efterhånden allesammen færdige med at studere. Og hvad kommer så bagefter? Jeg bliver gerne spurgt: “Nå, skal du så på dagpenge eller har du fundet et arbejde?”. Som de fleste herinde på KRÆS Bloggen nok ved, så findes der andre veje at gå end at leve på understøttelse eller arbejde som ansat i nogen andres virksomhed. Men muligheden for at være selvstændig eller iværksætter ligger sjældent lige for, når snakken går på den videre karriere efter afsluttet studium.

Det er da også den mest almindelig vej at gå – finde sig et godt betalt arbejde, som man er rimeligt glad for, efter 5-6 lange år på studiet. Det er i hvert fald det, som langt størstedelen af mine venner vælger.

MEN

Jeg insisterer på, at der findes et alternativ; den selvstændige vej. Og det fører ofte til diskussioner omkring, hvad det gode arbejdsliv er, og hvordan man finder lykken i at arbejde med noget, der interesserer og motiverer.

Den ansattes udgangspunkt

Jeg forstår godt, at det kan synes attraktivt at glide over i en ansættelse efter studiet, hvor lønnen tikker ind hver måned, ansvaret for virksomheden hviler ikke på den enkelte medarbejders skuldre, og der er lækker kaffe, god mad og flinke kollegaer over alt.

Alligevel sporer jeg ofte en utilfredshed hos mine venner –  over ikke at være fri til selv at vælge arbejdsopgaver. Over ikke at kunne disponere over sin egen tid. Og over at være tvangsindlagt til at være fysisk tilstede på et kontor i størstedelen af hver dags bedste timer.

Det er noget, der trigger min indre iværksætter, og jeg tager gladeligt del i diskussionen om, hvordan vi hver især finder frem til det gode liv og arbejdsliv. Jeg er kæmpe fortaler for, at man finder sig et arbejde, man virkelig holder af. Noget, der fylder hverdagen med mening, og som man glæder sig til om morgenen, når man vågner.

Når vennerne ikke har det sådan, så er det min pligt at skride til handling! Eller er det..

Iværksætterens udgangspunkt

Jeg er iværksætter og har fundet den perfekte levevej for mit vedkommende. Jeg elsker, elsker, elsker friheden til at starte mine egne projekter, se dem vokse og føle den enorme tilfredshed ved at noget er skabt, fordi jeg satte det i verden. Jeg fandt min vej i løbet af bachelorstudiet i HA(kom.) på CBS, og jeg har ikke set tilbage siden.

Jeg har været ansat forskellige steder løbende, men har aldrig rigtigt fundet glæden i denne form for specialiseret arbejde. Jeg vil have overblik, beslutningskraft og en finger med i alt, hvad der foregår. Derfor har jeg nu forskellige små projekter med flere undervejs. Mit levebrød er animationsvideovirksomheden Webly, hvor vi er super dygtige til at destillere koncepter ned i 1-minuts videoer, der giver en knivskarp intro til en virksomheds produkt eller service. Det har jeg startet fra bunden, og det er jeg super stolt af.

Men er denne vej for alle? Hvordan deler man sin glæde ved at være iværksætter uden at prædike en bestemt livsstil?

Jeg kan næsten ikke holde ud, når mine venner ikke er glade for deres jobs. Når længslen går mod de dage, hvor der er nok penge optjent til at rejse ud og leve rigtigt. Hvis man føler, at rejser er livet, så vil jeg alle dage tale for, at man hurtigst muligt finder et arbejde, der forener rejse med arbejde. Jeg mener ikke, at det er nok at være nogenlunde tilfreds med sit arbejde, da det optager størstedelen af vores liv. Jeg advokerer for, at man arbejder med noget man elsker og brænder for – og gør det til en central del af selve jobbet.

Hvad ville Søren Kierkegaard sige?

Jeg er kæmpe fan af de vores største tænkere, og en af dem, jeg for tiden studerer er Søren Kierkegaard. Kierkegaard har et godt citat om arbejdsglæde:

“Hvilken Glæde naar Fuglen – der ikke blot som en glad Arbeider synger til sit Arbeide, men hvis væsentlige Arbeide er at synge – glad begynder sin Sang” Liljen på Marken og Fuglen under Himlen, s.158 f.

Citatet er for mig et eksempel på forskellen mellem at være tilfreds med sit arbejde og at elske sit arbejde. Mellem at arbejde og rejse i sin fritid – eller at rejse i sin arbejdstid, så det næsten føles som fritid. Her vil jeg til enhver tid mene, at man skal finde sig at arbejde, der forener de her ting, så man får sig et lykkeligt og meningsfuldt liv.

“Jamen, det er jo ikke alle, der kan være iværksættere ligesom dig, Rued..

Det er det måske ikke, og jeg er rimeligt påpasselig med ikke at pådutte eller prædike min måde at leve på over for andre. Alle skal ikke nødvendigvis være selvstændige eller iværksættere, men jeg synes stadig, man skal være sig sine valg bevidste. Man skylder sig selv at træffe de beslutninger, der er rigtigst for en selv, og som giver mening i forhold til, hvad man gerne vil med sit liv. Valget – det er altid frit, hvilket min ven Søren K. ville give mig ret i:
“Det Store er ikke at være Dette eller Hint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det.” Enten Eller, s. 166

Altså; det handler ikke om at være det ene eller det andet, men om at være sig selv, hvilket alle mennesker har mulighed for. Og hvis man er eventyrlysten og elsker at rejse, så vælg et arbejde, der giver mulighed for en hel masse tid ude i verden.

Vær dig dine valg bevidst

Jeg fastholder min ret til at tale for det selvstændige valg omkring arbejdslivet; hvad enten det er som selvstændig eller som medarbejder. Jeg taler for at finde det meningsfulde arbejde, der forener passion med evner, og at insistere på det frie valg til at skifte arbejde, hvis det nuværende ikke opfylder disse krav.

Jeg ved godt, nogle vil mene, at “et arbejde bare er et arbejde”, men jeg mener, at så stor en del af vores liv skal fyldes af noget, vi holder af at beskæftige os med. Fordi ingen siger “størstedelen af mit liv er jo bare størstedelen af mit liv”.

For de, der har det i sig og som brænder for egne projekter er livets om selvstændig/iværksætter det rigtige. For de, der holder af trygheden i en ansættelse gælder det om at finde den rigtige arbejdsplads, hvor man kan kombinere det, man er dygtig til med det, man synes er fedt at beskæftige sig med. Det er i hvert fald mit blik på disse spørgsmål, og dem forsøger jeg at fremlægge hver gang, vi venner kommer ind på emnet over en flaske rødvin fredag aften.

Hvad mener du? Skal man nøjes med et fint job, og leve for fritiden?
Eller skal man finde det mest meningsfulde job derude?
Er selvstændighed for alle, eller er det noget, nogen egner sig bedre til?
Ordet er frit og dit!