Solen skinner, mens jeg cykler forventningsfyldt ned igennem de frederiksbergske gader. Jeg er på vej ud til virksomheden ANNAWAY. En virksomhed der er drevet af den 22-årige Anna Nyboe og som, baseret på Annas egne erfaringer, hjælper ledige og jobsøgende akademikere i arbejde – uden om regeringen.

Som en hver god journalist har jeg brugt utallige timer på at google den unge direktør. Der er mange artikler på nettet og alle tegner de det samme billede af en ung kvindelig iværksætter med høj faglighed og en hårdt sleben kant. Efter at have læst Casper Bloms indlæg om kvindelige iværksættere og usikkerhed, er jeg virkelig spændt på at møde en kvindelig mønsterbryder.

På døren står ANNAWAY skrevet med små fine bogstaver. Jeg ringer på, retter ryggen og venter i spænding.

Da Anna åbner døren, bliver jeg mødt af lyst hår, blå øjne, et kridhvidt smil og en kjole der vist kun kan betegnes som hot pink.

Der er ingen tvivl om, at Anna skiller sig ud fra den brogede masse.  Jeg får lyst til at brænde min sorte garderobe og danse rundt om bålet iført ildrøde, flagrende gevandter. Jeg vil være den røde kjole i en verden af gråtoner.

Der står vi så – solsorten og påfuglen.

Illustration af en gråspurv og en farvestrålende påfugl

Nogle mennesker er mindre bange for at være farvestrålende end andre

Jeg komplimenterer straks den flotte kjole. Anna takker og understreger, at kvinder ikke burde være så farveforskrækkede men i stedet skulle omfavne deres kvindelighed og fejre deres egen tilstedeværelse – Bum, Bum!

Selvom Anna har et ungdommeligt udseende har kun på samme tid en karismatisk udstråling med stor autoritet. Måske hænger det sammen med, at Anna flyttede hjemme fra da hun var 14 år og har klaret sig selv lige siden.

Kaffen er kommet på bordet. Jeg kigger henover kanten på en kongelig porcelæns kop, mens Anna fortæller om at flytte hjemme fra.

Da jeg flyttede hjemmefra, tog jeg samtidig et meget bevidst valg.  Jeg valgte at nu ville jeg være glad. Alle andre aktiviteter blev bare cuttet. Det kan man da ikke, tænker du måske. Jo, det kan man faktisk, men man skal kunne prioritere. Alt hvad jeg foretager mig understøtter min glæde, men det har nogle konsekvenser. Jeg melder f.eks. ofte fra til familie fødselsdage på grund af mit arbejde. Det kan være svært for min familie, at forstå hvorfor mit arbejde er så vigtigt for mig. Jeg føler et enormt ansvar for at hjælpe jobsøgende i gang. Det er virkelig brug for det her initiativ. Jeg skaber vækst i Danmark.

 

Men hvordan når man egentligt til et sted, hvor man som 22-årig er direktør for sin egen virksomhed og oveni købet medvirker til at skabe vækst i Danmark?

Et specielt barn

Allerede som helt ung havde Anna en kraftig bevidsthed om, at hun ville frem i verden.

Jeg løfter mine øjenbryn bag kaffekoppen, mens Anna fortæller, hvordan hun som 13 årig begyndte at abonnere på Børsen.

Jeg tænker tilbage på mine egne ambitioner i den alder og må indse at de kunne være på et meget lille sted.

Anna, derimod, brugte sin tid på at læse faglitteratur og identificerede sig hurtigt med succesfulde og fagligt dygtige mennesker.

Det var ikke kun mennesker som hun læste om i bøger men også de stærkeste elever på hendes skole, som var en inspiration. Hun havde kraftig forståelse af, at relationer kunne være afgørende for hendes fremtidige succes.

Med denne forståelse i baglommen og en tro på, at man skal gribe ud efter de ting man ønsker sig i livet, var det næste naturlige skridt for Anna, at få en mentor.

Smid lorten på bordet

Da Anna var sytten år gammel læste hun en artikel skrevet af Rikke Stampe Skov – en kvindelig partner i PWC.

I artiklen opfordrede Rikke til; at smide lorten på bordet. Hun var meget hardcore, ærlig og så var hun dygtig. Jeg var på det tidspunkt 17 år, havde læst mange bøger og havde en idé om hvad mine kompetencer var – men hvordan kom jeg ind i erhvervslivet og gjorde det jeg var god til? Det tænkte jeg at Rikke ville have svaret på. Så jeg ringede hende op og hun belønnede kombinationen af min nysgerrighed, ihærdighed og mit drive med en kop kaffe – og hun var så min mentor i to år. Når man har lyst til at anerkende en person for deres evner og man dertil gerne vil lære af dem – så er der meget få mennesker der siger fra”

 

Rikke og Anna fandt sammen ud af: At Anna skulle opsøge en karriere som ejendomsmægler. Anna havde allerede haft  ungdomsarbejde hos Lars Thylander og snuset lidt til jobbet.

Under finanskrisen greb Anna derfor røret og ringede til 47 forskellige ejendomsmæglere; ni af dem ringede tilbage og fem tilbød hende et job.

Da Anna senere havde lyst til luftforandring kontaktede hun på samme måde 14 virksomheder og kom på denne måde til at arbejde hos Goldschmith koncernen – som den yngste ansatte nogensinde.

Der var jo ikke noget stillingsopslag der matchede mig, min alder osv. Så hvis jeg ville have et job, måtte jeg jo ringe op ellers ville jeg ikke blive hørt. Et stillingsopslag skal ikke stoppe eller begrænse en og som Mikael Goldschmith sagde; Når en kvinde kan ringe op på den måde – så kan jeg bruge hende.

Er der nogen du ikke tør at ringe op?

Min nuværende mentor er Flemming Østergaard. Da jeg ville ringe til ham, var jeg nervøs, fordi jeg vidste ikke hvad jeg skulle byde ind med. Så skete der det, at jeg mødte ham tilfældigt på en restaurant. Så gik jeg over til ham og aftalte en telefonsamtale og den samtale endte med at han tilbød mig en kop kaffe. Der er ikke nogen, jeg som sådan er bange for at ringe til – der er nogen, der er svære at komme igennem til. Opringninger kan være lagt sværere i ens privatliv – men jeg tilstræber alligevel at være ærlig.

 

Anna understreger, at det handler om at gribe ind i verden efter det, du gerne vil have. Det har gjort en verden til forskel for Anna og den virksomhed som hun driver i dag.

Det handler om at eksekvere. Hvis man kun er idé mand men ikke eksekverer – så falder det hele til jorden. Det er også derfor Anna altid har opsøgt etablerede erhvervsledere dvs. folk, der kan skabe resultater.

Hvis man, til at begynde med, ikke kan selv, må man team’e op med nogen der er bedre. Team’e op med folk som kan det, du ikke selv kan. Lav et advisory board af forskellige mennesker. Find en håndfuld mennesker du stoler på, men som er forskellige og alle har noget at byde ind med.

 

Efter mit besøg hos Anna, stod det soleklart at hun skulle være en stemme på KRÆS. Du kan møde Anna i videoindlægget her under og du kan få endnu mere inspiration ved at se de videoindlæg, Anna vil poste på KRÆS i fremtiden.