illustration af stor muskemand, der ryster penge ud af en mindre mand

Nogle gange må man spille med musklerne for at få pengene hjem

1. Stop dine leverancer i tide

Hvis du fakturerer løbende på større opgaver, så hold øje med dine tilgodehavender, og sørg for at stoppe i tide.

Alt for mange accepterer bare at arbejde videre, selvom kunden kommer i betalingsforsinkelse. Alt for mange lader sig besnakke, og jeg forstår det ikke.

Det gælder håndværkere, underleverandører, IT konsulenter, produktionsvirksomheder m.v. m.v.

Det er muligt, at der er krise og at man takker de højere magter for hver ordre, der kommer i hus, men der ganske enkelt ingen pointe i at spilde sin tid på arbejde, der ikke honoreres.

Min holdning og råd er derfor: Stop i rette tid.

Hvis du sender den første reminder, se længere nede, så meddel samtidig, at det er jeres politik, at arbejdet standser, såfremt der ikke betales. Og vær så konsekvent: Stop arbejdet.

Lad være med at levere og opbygge tilgodehavender overfor en dårlig betaler.

2. Hvem er egentlig din kunde?

Hvem er det egentlig du har handlet med?

”…Jo, øh – det var en, der hed Jørgen, der ringede og så gik vi i gang…  og nu siger han, at det er et ApS jeg har handlet med, og de betaler ikke…”. Denne hører jeg ugentligt.

Hør nu her: Hvis jeg køber et TV i en stor TV Kæde, får jeg så lov til at sige ”go dav, jeg hedder Jørgen, og jeg vil have kredit” Hvorefter jeg forlader butikken med 60 tommer LED, så jeg kan leve mig ind i Vueltaen i Spanien? Næppe. De vil nok godt vide lidt mere om mig.

Hvad med dig og din virksomhed. Hvorfor er det, at mange virksomheder ikke præcist får fastlagt, hvem det egentlig er, de indgår aftaler med? For det gør de ikke.

Hvem er Jørgen? Hvad hedder Jørgen – mere end Jørgen? Er Jørgen direktør? Er han medejer af et firma? Hvad hedder firmaet? Hvad er CVR nummeret? Findes firmaet? Slå det op på CVR.dk! – det er gratis.

Opret dig som bruger på CVR.dk, og du kan hente gratis baggrundsinfo på selskaber, hvorefter du kan se om det vitterlig er Jørgen, der er direktør. Det er så absolut relevant at få indlæst nogle procedurer i din virksomhed.

Besværligt. Ja. Besværet værd? Ja.

I min advokatverden er vi (heldigvis) omfattet af lov om hvidvaskning og diverse tiltag mod terrorisme! På linje med danske pengeinstitutter. Det betyder, at enhver ”kunde” skal identificere sig. Vi tvinges med andre ord ind i en procedure. I starten var det super irriterende. I dag er jeg glad for det. Nu har vi al relevant info på folk, og betaler de ikke, så ved jeg hvem de er, og hvor de bor. Ganske enkelt.

Jeg har en sag i øjeblikket, hvor en ”Hans” har ringet og bestilt en række tryksager. Tryksagerne skulle leveres til et kontorhotel, og blev bestilt i et aktieselskabsnavn. Mere end 1.000 stk. Der skete levering.

Fakturaen er ikke betalt, på adressen kender man ikke selskabet, og det med god grund, for det findes ikke i CVR.dk. Men ”Hans” hentede tryksagerne på kontoret.

”Hans” bor i udlandet, og nu står vi overfor en sag mod en ”Hans”, der bor på den anden side af jorden.

Alt dette kunne være undgået, hvis man havde været mere grunddig i sine procedurer.

3. Hold øje med dine forfaldne tilgodehavender – og reager på forsinkelse

Når du har sendt en faktura går du ud fra – som en selvfølge – at dine kunder betaler. Sådan er det ikke altid i disse tider. Flere og flere betaler for sent, og det er mit indtryk, at mange også udnytter den kredittid, der ligger i, at de ikke hører noget fra f.eks. dig. Derfor skal du være OBS på dine tilgodehavender, og ikke blot arbejde videre og lade problemet ligge.

Tilrettelæg derfor en procedure, hvor du (mindst) en gang om måneden tjekker, hvem der skylder dig penge. Og betaler folk ikke til tiden, så send en pæn reminder til dem. Det kan være 3 – 4 dage efter forfaldstid.

Jeg har set mange sjove eksempler på sådanne huskere. Forleden så jeg en – fra min mekaniker fra før ferien, som jeg havde glemt (pinligt) – der skrev, at de havde ledt højt og lavt, i kasser, på hylder og bag skabe, men de kunne ikke finde min indbetaling!

Man kunne ikke andet end at smile, og samtidig føle en vis pinlighed. Effekten var der dog straks, jeg fik betalt, der var intet gebyr, og de fik deres penge.

NB: Forsinkelse i Business to Business relationer: Så snart forsinkelse er indtrådt i forhold til forfaldsdagen på din faktura indtræder der en ret for dig som kreditor til at kræve et såkaldt fast kompensationskrav. Dette kompensationskrav er på kr. 310,00. Det er ikke et rykkergebyr, det er et krav som du kan kræve i kompensation for det administrative besvær, du oplever, som følge af betalingsforsinkelsen. Kravet kan du således rent praktisk tilskrive den eventuelle rykker du udsender i anledning af betalingsforsinkelsen.

Om det så er forretningsmæssigt fornuftigt at kræve de 310,00 kr., det må du selv afgøre.

4. Sørg for at sende en ordentlig og rigtig rykker

Som jeg skrev ovenfor, så kan det ofte være en idé at sende en reminder. Hvis det ikke virker, eller hvis du ikke er typen, så send et rykkerbrev.

I denne rykker skal du opgøre dit tilgodehavende præcist, og du skal vedlægge kopi af grundlaget for dit tilgodehavende (kopi af faktura). Samtidig skal du – hvis du senere vil sende sagen til inkasso – sørge for at nævne for modtageren, at konsekvensen af manglende betaling er, at du sender sagen til inkasso, og at dette kan få konsekvenser for modtageren i form af yderligere inddrivelsesomkostninger.

På denne rykker kan du – men du er ikke pligtig hertil – tillægge et rykkergebyr på op til 100 kr. Ikke 150, ikke 200 kr. Maksimalt kr. 100 for forbrugere.

Hvis der er tale om erhverv til erhverv, og hvis dit tilgodehavende er forfaldet efter 01.03.13 kan du også tillægge det fast kompensationskrav på kr. 310,00, som jeg omtalte ovenfor.

Hvis du er i tvivl om formuleringen af et rykkerbrev, så hent et gratis på http://neminkasso.dk/gratis-rykkerbrev

5. Inkasso – kan det betale sig

Hvis du ikke får en reaktion på dit rykkerbrev kan det ofte ikke betale sig at sende flere rykkerbreve.

Du ved sikkert, at man kan sende flere rykkerbreve, og man må sende så mange man gider, men man må kun tillægge rykkergebyr på 100 kr. i 3 rykkerbreve, og kun såfremt der er gået 10 dage mellem hver rykker.

I min verden burde et rykkerbrev være nok, og virker det ikke, så hjælper rykker 2 næppe. Det er nok spild af tid.

Du står derfor i overvejelsen, om du skal sende din sag til inkasso, herunder hvem du skal anvende til at bistå dig.

Du kan vælge mellem et utal af inkassofirmaer og advokater, herunder selvfølgelig mig.

Du skal bare gøre op med dig selv, hvem du vælger, og så få sagen sat i søen. Du får i hvert fald ikke dine penge hjem, hvis du ikke gør noget som helst.

 

Har du spørgsmål til emnet, så tøv ikke med kommentarer nedenfor.